Friday, December 30, 2005

HUSKBLAD NEWS - 309

Sponsor-annonce:
Acomma

Kære læsere

Vi håber, at I har haft en rigtig glædelig jul, og nu er parat til næste store fest: Nytår. Vi er i hvert fald klar med årets absolut sidste news:

- Det kommende år byder på den længe ventede nye Niels Malmros´ film, "Flanderen rundt". Den har Bodil Udsen i hovedrollen sammen med den fynske karakterskuespiller, Vagn Top, men ellers har instruktøren holdt sine kort tæt ind til sig. Det er dog kommet frem, at det er hans første bud på en dogmefilm, dog krydret med lidt science-fiction og "som alle hans film indeholder denne naturligvis et ellement af robinsonade" udtaler den kyndige filmanmelder, Hans Andersen. "Men alle regner med at det bliver hans hidtil bedste film, så forventningerne er skyhøje"

- Efter den udtalte succes med at fejre H.C. Andersen i 2005 vil Københavns kommune forsøge at få den næste millitære konflikt til at udspille sig i hovedstaden, da det automatisk vil tiltrække en masse journalister fra CNN og andre store TV-stationer. "København skal markedsføre sig som en kommune, hvor der sker noget - andet end havfruen" udtaler en storsmilende overborgermester, Skridt Bjerggaard. Det er dog ikke noget, der sådan lige hænger på træerne, da der er skarp konkurrence om næste konflikt, men Danmark har meget gode kort på hånden qua sin placering mellem England og Sverige, Norge og Tyskland - lyder en hurtig vurdering fra formanden for Danmarks Turistraad, Finke Claus.

- For en gang skyld vil vi her giver os i kast med at fortælle om vejret, da det har stor betydning for afholdelse af morgendagens fest. Vi har dog ikke de gode nyheder at bringe videre, da DMI varsler skypumper over det meste af landet. Man råder folk i Jylland samt på ørene til at blive indendørs, da det kan være forbundet med livsfare at begive sig udenfor.

Men derfor kan vi jo nok have en god nytårsaften... ikke? Godt nytår - og tak for det, gamle!

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR DANMARKS PLACERING MELLEM TYSKLAND OG NORGE

Friday, December 23, 2005

HUSKBLAD NEWS - 308

Sponsor-annonce:
Få den danske film Ambulancen til kun kr. 0,-
Læs mere her

Kære læsere

I aften er det aftenen før den store aften, og det kan naturligvis ikke andet end øve indflydelse på ugens news!

- Julemanden (alias Torsten Hansen) i Magasin du Nord i København fik sig en slemforskrækkelse, da han ankom til sin arbejdsplads i lørdags og skulle klæde om. Nogle spøjse folk havde stjålet julemandstøjet og erstattet det med et Hitler-kustyme. Så det var Adolf Hilter, der delte chokolade ud i Magasin hele formiddagen indtil der var fundet en erstatnings-julemandsdragt. "Men Torsten kunne måske nok have sagt ´Ho ho hoooo´ selv om han var klædt ud som Hitler. Det er faldet mange for brystet, at han rendte rundt og råbte ´Sieg Heil´" udtrykker en dybt skeptisk ejer af Magasin du Nord, Franz.

- Brylle Kirke i nærheden af Odense har i r ville komme det virvar af lemmer og børn til livs, der hvert år skaber kaos ved julegudstjenesten. Den kendte TV-prædikant, Jørgen Flensted-Jensen, der også er præst i Brylle, har simpelthen solgt lodsedler til gudstjenesten. "Vi lukker kun dem ind, der har skrabet 3 julekrybber på deres skrabelod!" udtaler en fornøjet pastor, der kan se hen til et overskud på 20000 kroner, da salget er gået glimrende. "Resten, der ikke får gevinst, kan komme 2. juledag og høre om Sankt Stefanus". Biskoppen Kresten Drejergaard er vild med idéen, og regner med at gøre det obligatorisk i hele sit rige.

- Mange sømænd har det svært i julen, når de er hjemmefra og ikke kan nyde julen sammen med deres nærmeste. Det har Kvickly og Merlin gjort noget ved.De tilbyder en oppustelig familie, som man kan have med sig. Man indsender billeder af sin familie og så sender de nogle dukker, der ligner på en prik og har den rigtige størrelse og med en båndoptger kan de også sige noget. "Det er måske lidt sent at gøre reklame med det, men mange sømænd har allerede været glade for idéen og overvejer om de ikke burde købe sådan en til næste år" udtaler manden bag idéen, opfinder Georg Løsmand.

Det skulle være alt for denne gang... I må have en rigtig glædelig jul, og vi vender tilbage næste fredag, med årets sidste omgang af NEWS.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR OPPUSTELIGE FAMILIER

Friday, December 16, 2005

HUSKBLAD NEWS - 307

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Så er der lidt over en uge til det bliver jul, og de forskellige juleforberedelser er ved at falde på plads. Hvem skal i år have farmor på slæb? Hvem skal købe gaven til den, der finder mandlen... og hvorfor xdgajavdj skal det altid være den yngste, der SKAL have den? Ak ja - sådan er der forskellige forberedelser, der er nødvendige her i den søde juletid. Men her på redaktionen har vi kun øjne for ugens news:

- I Hjørring kan man for tiden se et brag af en forestilling i bedste Ludvig Holberg-stil. Folk strømmer til fra nær og fjern for at overvære skuespillet "Jeppe på Bjerget" - torsdag i sidste uge var der således fornemt besøg, da selveste den amerikanske præsident, Georg Bush overværede forestillingen. Skuespillerne var ikke blevet underrettet før sidste øjeblik, så de måtte improvisere oversættelsen til engelsk. "Everyone says that Jeppe is drinking, bu no one is asking why he is drinking" - en sætning,der helt klart ramte den amerikanske præsident, der selv har kæmpet med et alkoholproblem, inden han blev born-again. Bush sad med våde øjne under hele forestillingen og forlod straks efter forestillingens afslutning Hjørring i et F-16-fly.

- Apropos Nordjylland, så åbnede Hirtshals Havn fredag den nye fiske-terminal under stor international bevågenhed. "Det er verdens eneste terror-sikrede fiske-terminal. Hver eneste fisk gennemlyses for evt. bomber og skarpe genstande, inden de lukkes ind i terminalen" udtaler havnedirektøren Flemming B. Den nye sikring kommer i kølvandet på at filmstjernen Flipper sidste år blev anvendt i et terrorangreb i Bombay Beach-vacinations-resort. "Det skal og vil ikke ske her i byen" råbte Flemming B som aflsutning på sin tale.

- Den nyeste historieforskning viser, at Adolf Hitler i virkeligheden var en kvinde med for mange mandelige kønshormoner. "Jeg fandt ud af det, da jeg prøvede at læse "Min Kamp" baglæns - den er jo fyldt med en masse hemmelige beskeder. Hitler var i virkeligheden en ulykkelig kvinde, der gemte sig bag et hård ydre. Havde han levet i dag ville han nok beklæde en stilling som underholdnings $vært på Danmarksradio eller kommentator for Melodi-Granprix"

Det skulle være alt for denne gang - på søndag skal I tænde fire lys på jeres adventskrans. I ved den krans I har stående med fire lys og violette bånd!!

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR MANDELIGE KØNSHORMONER

Friday, December 09, 2005

HUSKBLAD NEWS - 306

Sponsor-annonce:
Du får svar inden 48 timer og op til 30.000,- på lommen
Læs mere her

Kære læsere

Så må vi lukke den 9. låge op i vores julekalender - jeg selv har den julekalender, som Turborg udsender hvert år med 24 øl lige til at trække op. Den ene bedre end den anden - jeg ved det, for jeg har lukket alle op, og er nu i gang med min 3. julekalender (plus det løse, når jeg bliver inspireret). Men godt smurt kan vi nu fra redaktionen fortælle de gode nyheder her til i dag:

- Den kendte TV-prædikant, Jørgen Flensted-Jensen, er som vi ved ikke bange for at tage ny metoder i brug. Således kunne man møde ham i sin sognekirke holde gudstjeneste 1. søndag i advent med overskriften "Skrig, skrål og Fadervor" - en titel, der faldt mange for brystet. I denne søde tid, kan man finde præsten i Brylle Brugs, hvor han har opstillet en skriftestol. "Mange køber mere end godt er i denne tid, så kan de komme ind til mig og få tilgivelse for deres begær efter gaver og ussel mammon" udtrykker en glad Jørgen, der ikke er bange for om han bliver kaldt katolsk. "Ringer biskoppen var det bare for sjov".

- Ellers er ugen, som vi forlader, den uge, hvor retten i England slog fast, at sangeren Robbie Williams ikke er bøsse. Det har ellers været hævdet fra den samlede engelske presse, i kølvandet på sangerens biografi. Det er der sikkert mange piger, der er rigtig glade for... især tænker vi på vores danske nationalpoet, Lonet Demand, der sidste år skrev en hel digtsamling, udformet som en kærlighedserklæring til den britiske sanger. "You know, I have only eyes for you" skrev han tilbage til hende som tak.

- Ugen, som vi forlader, er også ugen, hvor krudtfabrikant Eddie Spagethi præsenterede sit nye tiltag: Det rullende krudtlager. "Jeg er vild med idéen - jeg kører rundt i byerne med mit lager af krudt, og når butikkerne mangler krudt, så ringer de bare, og så er jeg dér indenfor 15 minutter - garanteret" smiler en pengestærk Eddie. Og det ulovlige? "Jo, hvis man spørger om man kan få noget af det, der siger bang, så kan vi nok også klare det"

Jeg tror det bliver et festligt nytår- vi har sikkert meget indestængt, der skal fyres af den aften. Men først julen og først skal vi lige have næste fredag med også.... hvor newsne igen melder sig.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR DEN USLE MAMMON

Friday, December 02, 2005

HUSKBLAD NEWS - 305

Sponsor-annonce:
Brug for et nyt webhotel? www.acomma.com

Kære læsere

Så er det igen blevet december - tiden går ufatteligt hurtigt - vi vil begynde julemåneden med en god omgang news:

- Kirkeminister Bertel Haarder (også kendt som manden med radarøjnene) har udsendt et nyt direktiv, der ikke blot tillader, men ligefremmen opfordrer landets præster til at forkynde det glade budskab om julemanden og hans rensdyr juleaften. "Det er jo alligevel det julen handler om for de fleste" udtaler en skambidt kirkeminister.

- Samme kirkeminister har nu også sat et ben til jorden i den megen ballade, der er om hvilken farve båndene på en adventskrans bør have for at være den orginale farve og altså den rigtige farve. "Mit svar skal ses som et kompromis mellem min egenskab som kirkeminister og undervisningsminister, så jeg er ikke partisk, når jeg slår fast, at den rette farve naturligvis er violet... alt andet er bare pjank og pjat" udtaler den farvestrålende minister, der nu langt om længe er trådt i karakter.

- Spørgsmålen hober sig op, efter at Erik Ballings død sidste uge, ikke mindst efter at det er kommet frem, at Erik Balling og ikke Poul Bundgaard spillede Keld fra Olsenbanden. I nogle hidtil hemmeligholdte papirer står der, at Poul Bundgaard altid har lidt af sceneskræk og derfor ikke turde spille den kendte rolle efter at denne blev en kendt figur efter de tre første film. "Han var helt hysterisk, men så trådte jeg til" skal der blandt andet stå.

Det skulle være alt for denne gang - god weekend og husk at tænd det andet lys

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR RØDT BÅND PÅ ADVENTSKRANSEN

Friday, November 25, 2005

HUSKBLAD NEWS - 304

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Så er valget overstået både til kommunen og til regionerne. Så vi vil ønske alle de folkevalgte tillykke med valget og de vragede... ja til dem kan vi bare sige: Så kan I lære det!

- En af dem, der nok aldrig lærer det, er borgermesterkandidat Ib Leibmand fra borgerlisten Skrald. Han havde ellers ført en nobel valgkamp i Norddjurs-kommune med valgplakter og interview i primetime, men da det kom til valgdagen i tirsdags var han ikke på stemmesedlerne. Grunden: Han havde glemt at aflevere underskrifterne, der gjorde ham stemmeberetiget! "Ja, det var da noget af en overraskelse, da jeg stod i stemmeurnen og ledte efter mit navn" sagde Leibmand med en smil af den anden verden.

- Så er det endelig lykkes at få en kommentar fra Otto Demand til det faktum, at hans ekskone, nationalpoeten Lonet Demand nu flytter sammen med den fornehværende kansler Gerhard Schröder. "Det har jeg det egentlig fint med - vi er jo skilt, så jeg har ingen myndighed over hende længere. Selvfølgelig vil jeg gerne have Lonet tilbage, men sådan kan det jo bare ikke gå... I kender jo historien. Men jeg tror nu ikke på det forhold - hun har flirtet en del, også med kvinder, så hvorfor ikke også med fornehværende tyske kanslere?" udtaler en bitter Otto Demand.

- Trods massivt forbud, kan man nu på nettet købe dele af den kålpølse, der slog Dr med. Leo Landmann ihjel. Der koster 400 gram helt op til 3000 kroner, men så skulle den også have helbredende virkninger på gigt og ungdomssløvsind. "Vi finder det usmageligt at folk på denne måde forsøger at drive plat på en menneskelig tragedie" udtaler professor i jord og teknink ved RUC, Torben Banjdo.

Det skulle være alt for denne gang... og husk: livet er for kort til fejltagelser.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR USMAGELIGE SALGSTEKNIKKER

Sunday, November 20, 2005

EKSTRA SERVICE

Sponsor-annonce:

Kære læsere

I dag er det 2 år siden, at vi måtte sige farvel til Huskblad-koncernens direktionssektretær, Hanne Müller. Vi anbefaler, at vi alle holder 2 minutters stilhed fra kl. 12.00-12.02.

Tak

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

Sponsor-annonce:
Acomma SMS


Friday, November 18, 2005

HUSKBLAD NEWS - 303

Sponsor-annonce:
Lalandia venter forude. Vind et luksus weekendophold. - vær med i den store konkurrence!
Læs mere her

Kære læsere

Tænk, nu er det igen midt i november... og vi kan allerede mærke, at julen sig nærmer. Det handler første news om:

- Købmand Ole i Horne, Nordjylland, åbnede op for salget af klejner natten til onsdag. "Sådan har det altid været - den 16. november frigives klejnerne i Horne og i år ville vi prøve at gøre boghandlerne fidusen efter. Så vi åbnede klokken 23.50 og solgte de første 300 klejner, i løbet af onsdagens første 20 minutter". Det gamle mundheld siger jo "Klejner i Horne er jul i Danmark", så vi må nok overgive os og ønske hinanden god jul.

- Vi er ked af at måtte meddele, at den nu pensionerede overlæge Dr. med Leo Landmann er blevet dræbt af sin egen skabning. Ved en fejl blev Landmanns 2½ meter lange og 4 cm brede kålpølse gjort levende. Uvist af hvilken grund gik pølsen sent lørdag formiddag til angreb på Landmann og slog denne ihjel. Da politiet kom til stedet var Landmann dog levende og råbte på hjælp, så politiet var nødt til at skyde og dræbe kålpølsen. "Sammen må vi gå i døden" var ordene Landmann udånede med. Tragisk.... kålpølsen nåede kun at blive 14 dage gammel.

- Den forhenværende kansler, Gerhard Schröder, flytter pr. 1. december til Kolding for at bo sammen med sin nye kæreste, den danske nationalpoet Lonet Demand. Parret mødte hinanden til Huskblads 300-udgivelses-jubilæum i Odense Kong Græs Center, men planlægger dog ikke at få børn sammen. "Det vil være for politisk vanskeligt" udtaler en mere og mere fornuftig Lonet Demand. Stadig i denne uge har det ikke være muligt at få en kommentar fra Lonets eksmand, den navnkundige Otto Demand.

Det skulle være alt for denne gang.... pas på jer selv og hinanden

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR OMVANDRENDE KÅLPØLSER (HVIS DER ER FLERE).

Friday, November 11, 2005

HUSKBLAD NEWs - 302

Sponsor-annonce:
Brug for et nyt webhotel? www.acomma.com

Kære læsere

Der er kommet forespørgelse fra en del læsere om vi ikke kunne få en eller anden form for fold-ud-pige og sende med i ugens News... vi havde det oppe at vende ved vores redaktionsmøde i onsdags, og kom frem til, at det vil vi altså ikke. Hvad tror I det er for et nyhedsblad HUSKBLAD NEWS? Det her er seriøst og eftertænksomt - ikke prekært og sjofelt! Så skulle det være sat på plads!

Her er ugens news:

- Fredag den 7. oktober kunne vi berette om at verdens største brune kålpølse befindert sig i Danmark og er fabrikeret af den nu pensionerede overlæge, Dr med. Leo Landmann. Pølsen er 2½ meter lang og 4 cm bred... men det der er endnu større, er at det ser ud til at den faktisk er levende. "Fra i tirsdags er den begyndt at kommunikere med rytmiske slag-lyde... ja, det er faktisk morsealfabettet! - jeg har skabt liv" udtaler Leo Landmann. Pølsen bestående af kødet fra selvdøde dyr begyndte sit morsealfabet, efter at Landmann tabte sin eltandbørste ned i det badekar, hvor pølsen fik sit daglige bad...  Folk fra den katolske kirke og Statens Serumsinstitut er ude for at se om vi faktisk har det første eksempel på menneskeskabt liv.

- Apropos liv, så er det os en glæde at kunne lykønske HUSKBLAD NEWS mest trofaste læser, Jens Svalgaard Kohrt, derfik sig en lille dreng i onsdags. Tillykke - og "hvem du end er, så velkommen til verden".  For jer, der ikke kender Hr. Svalgaard, kan I læse et interview med ham i anledningen af Huskblad nummer 250 (http://www.sitecenter.dk/huskblad/jubilumsinterview)

- Jødekager er blevet utroligt populær blandt københavnske drengebander - så populære, at det vækker politiets mistanke. "Ja, vi ved ikke hvad der er galt, men jeg tror ministeren er nødt til at lave en særlov med det samme" udtaler Erik Golst, politidirektør i Holte. "Det er ren ´Dear Wendy´" fortsætter han med en slet skjult henvisning til den danske film af samme navn. Banderne selv vil ikke lade sig interviewe af Deres udsendte - men henviser til en ikke udsendt pressemeddelelse.

- Fyrværkerimester Eddie, er dybt forarget over regeringens nye lov, som gør det ulovligt at benytte fyrværkeri det meste af året. Så han lod sig inspirere af urolighederne i Frankrig og ville gøre dem kunsten efter - men det blev ikke til andet end at han satte ild til sin egen plæneklipper og skubbede den ud på grusvejen op til sit eget hus. "Jeg er dybt skuffet over den manglende opbakning" udtaler en skuffet Eddie, der dog pønser på noget andet.

- Det ser ud til at der er kommet et nyt par ud af vores 300-jubilæums-fest...  den forhenværende kansler Schröder har indledt et forhold til vores nationalpoet, Lonet Demand. "Ja, vi har et forhold til hinanden - et smukt forhold... aldrig har jeg mødt så smukt et menneske. Rå, maskulin og dog samtidig så blid, at jeg gang på gang må græde" fortæller en rørstrømsk Lonet Demand og forsætter "jeg græder altid, når vi er sammen". Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lonets eksmand, den navnkundige Otto Demand.

Det skulle være alt for denne gang... pas på jer selv og hinanden.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR JØDEKAGER

Friday, November 04, 2005

HUSKBLAD NEWS - 301

Sponsor-annonce:
Acomma

Kære læsere

Jamen, så er det fredagen derpå - fredagen efter det store 300-udgivelses-jubilæum, og vi kan knap nok få armene ned. Vi har fået hilsner fra nær og fjern -Statsministeren har skrevet til os og lykønsket os, Mogens Glistrup sendte marcipan-brød, krigskibet Olfert Fischer var sejlet den lange vej til Odense og lå i Odense Å og gjorde Odense´ bøssemiljø usikkert... jamen!!!

Her er et kært tilbageblik:

- Den forhenværende tyske kansler, Gerhard Schröder, viste sig som et rigtigt party-dyr, da han ved Huskblads store fest i Odense Kong Græs center bød samtlige damer op til dans... og på nær en enkelt, der var lam fra næsen og nedefter, kom op og dansede med "Der Gerhard". "Jeg er ved at komme mig oven på nederlaget i Tyskland - men det hjælper meget med sådan en fest" udtalte en feststemt Gerhard på¨vej ud i Odenses natteliv.

- Troels Trier var den eneste af de indbudte kunstnere, der takkede nej til indbydelsen - og det var ikke fordi han ikke ville med, men fordi hans arbejde gjorde det nødvendigt, at han blev i Svendborg. Han er i færd med at indsamle gamle brugte tandproteser og benytte dem i et gigantisk kunstværk. Kunstværket hedder "Mundvand" og skal være et flot springvand, der skal indvies til den nye tronfølges barnedåb.

- Den administrerende direktør ved Huskblad, Mikkel B.O. Christensen, holdt en flot og meget bevægende tale lørdag aften... men det var ikke det, de fleste vil huske fra den aften. Nej, han og hans bedårende kone, kom til festen kun iklædt Karl-Johan-svampe - et modigt indslag, der blev modtaget af stående bifald det meste af aftenen. "Det var modigt og frækt gjort" udtaler modekespert Bøsse Bo fra "Uge og Hjemme", der længe har haft et vågent øje til den administrerende direktør... men det kan vi høre om en anden gang.

- Det var også ugen, hvor folketinget vedtog den vanvittige lov om at man ikke må fyre fyrværkeri af på andre tidspunkter end december. Den lov er der mange, der er gale over, en af dem er fyrværkeri-mester Eddie, der nok må se sit store imperium synke i grus. "Godt nok sælger vi meget ulovligt fyrværkeri i december, men det er jo bare normalt, at det er sådan. Det er jo det, vi får ind i løbet af året, der giver til flødeskummen og vinen" udtaler en meget skuffet Eddie, der om nødvendigt vil gå rettens vej med sine trampede heksehyl.

Det skulle være alt for denne gang - dagligdagen er begyndt igen og nu arbejder vi os op til udgivelse nummer 400.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR BØSSE BO

Friday, October 28, 2005

HUSKBLAD NEWS - 300

Sponsor-annonce:
Brug for et nyt webhotel? www.acomma.com

Kære læsere

Den news, som du sidder med på skærmen netop nu, er nummer 300 - og vi ville jo et skarnsforetagende, hvis vi ikke fejrede dette på behørig vis med ekstra mange news her og med en speciel jubi-sektion på vores hjemmeside. Men vi klør på.

- Adm. direktør for Huskblad, Mikkel Chistensen, er i morgen lørdag vært for en kæmpe fest i Odenses Kong Græs-Center, hvor der vil komme prominente gæster fra ind- og ikke mindst udland. Fra udlandet har folk som forhenværende ærkebiskop, Desmond Tutu meldt sin ankomst. Desuden kommer forhenværende kansler, Gerhard Schröder, det tyske pop-ikon Udo Lindenberg, Bono fra gruppen You Too og den internationale kendte Obo-stjerne, Manfred von Kastendorfen unter den Linden. Fra den danske scene kommer naturligvis Huskblads lille darling, Sonja Oppenhagen, Kludturminister Brian Mikkelsen, Danmarks poet, Lonet Demand og Kjeld og Hilda Heick. Toastmaster vil være Otto Leisner, der i dagens anledning vil blive båret ind på scenen på et ovalt anretterbord kun iført fransk toast. "Det vil blive en fest, man sjældent glemmer" siger en meget nervøs direktør.

- Holdet bag "Forsvundne danskere" havde endnu en gang en succeshistorie at fortælle, da de efter en lang eftersøgning endelig kunne finde Helle Thorning Smith. "Hun forsvandt jo fra jordens overflade lige inden efterårsferien, og siden var der ingen, der kunne fremkomme med et livstegn. Vi eftersøgte hende via forskellige tandkort i hele Europa... vi havde et par journalister i Japan fordi nogle havde set hende dér. Men vi blev opmærksom på en temmelig stor dankort-transaktion fra en luksus damehåndtaske butik i Skt Petersborg. Og dér fandt vi hende" udtaler en glad producent, Lars. Udsendelsen vil om at går vel blive vist medio 2008.

- Social- og sundhedsassistent Grethe Bandage fra Horne ved Hirtshals ønsker at være den nye borgermester i Ny Hjørring Kommune, når denne bliver en realitet 1. januar 2006. "Jeg stiller op ene kvinde, og jeg går efter mest mulig indflydelse så det vil sige borgermesterposten" udtaler en sejrsikker Grethe. "Sundhedspolitiske siger jeg ´længst mulig i egen krop´og så synes jeg der er for lidt fokus på de ældre, på børnefamilierne og på indvandrene... det vil jeg sætte fokus på i min valgkamp. Så ønsker jeg samtidig at have flere klumfisk til Hirtshals, flere tyske bunkere langs Vesterhavet og flere afrikanske turister til Langå". Nu må vælgerne tale.

Det skulle være alt for denne gang... nummer 300. Og så vil vi for første gang lyve for jer i de 300 gange vi er udkommet. Vi begyndte med at skrive, at der kom flere news i dag... det passer ikke. Så farvel - smut ind på vores hjemmeside og nyd de spændende ting, der er langt ind dér. Vores adresse er som altid www.sitecenter.dk/huskblad

TILLYKKE MED OS SELV og venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR NEWS, NÅR VI EN SJÆLDEN GANG LYVER

 

Friday, October 21, 2005

HUSKBLAD NEWS - 299

Sponsor-annonce:
Acomma

Kære læsere

Indrømmet sidste ombæring af vores nyheder med pølserne var en smule prekær... men I må indrømme, I fik et indblik i en verden, som I normalt ikke kender meget til... og det samme fik vores kronprinsepar, Frederik og Mary, der jo natten til lørdag i sidste uge fik en lille ny baby. Tillykke til hele Danmark!!!

- Det var en noget skuffet fysiklærer, Carl Larsen, der i tirsdags måtte fortælle en dybt beklagende verdenspresse, at rumskibet "Agnethe I", som Carl sendte mod Mars for 3 ugers tid siden, desværre allerede er på vej tilbage. "Han punkterede på halvvejen og da vi kun har tænkt på et reservehjul, så tør vi ikke løbe an på videre punkteringer. Jeg havde ellers tænkt på alt... troede jeg" udtaler en meget slukøret Carl. Thobias Larsen lander torsdag i næste uge i Carls baghave.

- Var du en af dem, der var med i TV2 store quiz "Test Nationen"? I bekræftende fald, så har du være med til en af de største forsøg på menneskesmugling, der er set i Danmarks historie siden jødernes smugling i 1943. Hvordan det luykkedes den højkriminelle Tove Larsen at få systematiseret dette store nummer og hvordan hun fik rent konkret fik smuglet 28000 polske kvinder ind i landet den aften i skyggen af programmet "Test Nationen" vil nok først blive afsløret ved en kommende retssag. "Jeg er dybt rystet i mine grundvolde" udtaler vagthavende betjent, Thomas Arildsen fra Løgstør "havde jeg ikke en IQ der er lavere end min skostørrelse, så ville jeg også have set programmet og ikke have opdaget indsmuglingen". Thomas Arildsen står til en fortjenestemedalje i brunt for sin snilde og opmærksomhed.

- Apropos brunt, så vandt farven brun faktisk den store afstemning, der skulle fastlægge hvilken farve toppen af det nye World Trade-center i New York skal være. "Det passer meget godt - brun er jo håbets farve" udtaler den vindende arkitekt, Julius Bomholt II.

Det skulle være alt for denne gang - pas godt på jer selv og hinanden. Og husk, at ingen er så dum at han ikke kan blive lidt dummere.

Og husk også, at i næste uge fejrer vi udgivelse 300 af Huskblad News med en ekstra lang news om fredagen, men også på nettet, så glæd jer allerede nu - der vil være ekstra artikler og også lidt nyt på vores hjemmeside. Aldrig er 300 udgivelser gået så hurtigt

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR FARVEN BRUN

Friday, October 14, 2005

HUSKBLAD NEWS - 298

Sponsor-annonce:
Brug for et nyt webhotel? www.acomma.com

Kære læsere

Den store nedtælling er begyndt til nyhedsmail 300... ufatteligt, at der er gået så lang tid og Huskblad har formået at holde sig aktuel og frisk uden at gå på kompromis med indholdet. Det ses blandt andet i denne omgang news:

- Det førte til meget uheldige episoder ved gudstjenesten i Århus Domkirke, da den kendte tv-prædikant Jørgen Flensted-Jensen skulle døbe sit barnebarn under gudstjenesten. Flensted-Jensen skulle alene stå for dåben, men forsøgte flere gange at klatre op på prædikestolen for at overtage prædikenen. "Jeg har i de sidste 30 år haft lyst til at prædike i Århus Domkirke og nu var muligheden der... men desværre gik det jo ikke så godt" udtaler en skuffet sognepræst. Den lokale præst - Ulf Pilgaard-look-a-liken- tog det dog med et frodigt smil.

- Apropos Jørgen, så har den nyeste bibelforskning fundet frem til, at der er sket en vild og voldsom fejl i alverdens bibeloversættelser. "Johannes Døberen" eller som han også kaldes "Johannes den døber" i Det nye Testamente hedder i virkeligheden slet ikke Johannes, men Jørgen. Gamle papyrusruller, der længe har været holdt hemmelig af den katolske orden "Opus Dei" er nu kommet frem... og slår fast, at der er sket et bevidst svindelnummer i snart 2000 år. "Jeg er nok ked af at det nok ikke er noget, der vil blive rettet - men vi præster vil fra nu af altid tænke Jørgen, når de siger Johannes" udtaler den kontroversielle præst ved Horne Kirke Kim Nielsen Legarth, som vi ikke har hørt meget fra den sidste tid.

- Apropos tid, så har man fundet ud af at Thorsens Verdenensur i Københavns Rådhus faktisk går 24 timer forkert. Det vil sige, at når der står 12.00 om tirsdagen, så er det faktisk 12.00 om onsdagen. "Så faktisk er det en lille tidsmaskine" udtaler aktionarius Thorkild Sander "men egentlig her det ikke prakrisk betydning, men er bare et lille sjovt fif".

Det skulle være denne uges fif... see you later. Next week

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR "OPUS DEI"

Friday, October 07, 2005

HUSKBLAD NEWS - 297

Kære læsere

Efter sidste uges omtale af Madmor Birthes nye opskriftsbog er der kommet et hav af henvendelser, der alle var meget tydelig i deres sprog: Vi vil have en nyhedsudsendelse alene om madvarer. Så nu får folket sin vilje!!

- Verdens største brune kålpølse har faktisk fast adresse her i Danmark, nærmere bestemt på Sjællands Odde, hvor den nu pensionerede overlæge, Dr med. Leo Landmann fabrikerede pølsen af selvdøde dyr og hans helt egen hemmelige kryderiblanding iblandet kål fra lægens egen have. Pølsen er 2½ meter lang og 4 cm bred - hvilket er noget over gennemsnittet på normale kålpølser. "Jeg havde lidt besvær med selve røgningen - men jeg lukkede den inde i min bruser og det var faktisk en rigtig nem og renlig løsning" udtaler den kække Landmann. Hvad brune kålpølser smager af? Jo - det smager af kylling.

- Apropos brune kålpøser, så er det ikke længere forbudt at hente denne egentlige tyske specialitet hjem fra Tyskland - før i tiden blev indsmugling af denne pølse faktisk straffet med øjeblikkelig henrettelse, så det har naturligvis sat en stopper for den transport. Men i januar kom der en standardisering af produktionen af brune kålpølser, så en unfair konkurrence ikke kunne lade sig gøre. "Jeg tror ikke, at vi bliver oversvømmet af billige tyske brune kålpølser, dertil er de danske brune kålpøser for gode. Måske kunne vi forestille os et direkte export-eventyr" udtaler den nu pensionerede overlæge, Dr. med. Leo Landmann.

- Ikke mere brun kålpølse for denne omgang - men hvad er pølser uden sennep? Det er lykkes for Eddie Spagheti at finde endnu en måde at tjene penge på ved siden af fabrikation af ulovligt fyrværkeri: Senneps-produktion. Eddie fik i tirsdags levnedsmyndighedernes blåstempling af at den væske, der kommer ud af hans bumser godt må spises som sennep. Samtidig har han taget patent på idéen. "Ja, jeg sidder faktisk og malker mine bumser ned i små glas og tilføjer så lidt eddike og salt og peber, så er den hjemme - det bliver til omtrent to liter hver dag" udtaler den sennepsproducerende Eddie. Bliver det en succes vil Eddie ansætte fire eller fem teenagere med hudproblemer.

Slut for denne gang...

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR SENNEP

Friday, September 30, 2005

HUSKBLAD NEWS - 296

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Så varer det ikke længe før vi har 300-gangs-jubilæum! I kan glæde jer, for der kommer rigtig meget spændende til den tid. Men vi kaster os over de almindelige news indtil videre:

- Den aldrende fysiklærer, Carl Larsen, affyrede i går dansk, lokaltid, en rumraket i retningen af Mars. Om bord var Carls 24 årige barnebarn, Thobias Larsen. Alt gik efter planen og det var et fantastisk skue, da motorkræfterne rystede jorden og den gamle ombyggede Ford Sierra lettede fra jorden og til sidst forsvandt ud af jordens tyngdekraft. "Det er klart det største jeg har lavet indtil videre - med naboens hjælp, Henriksen, regner jeg med at vi kan have kontakt med rumskibet halvvejen ud til Mars... så mon han spørge sig vej derfra" udtaler en spøjs Carl, der dog mener hvert et ord. Carl regner med at barnebarnet vil ankomme til Mars medio januar 2015 - rumskibet er forsynet med en masse litteratur, så turen ikke skulle blive så lang for ham. Hvad han skal på Mars er endnu ikke fastlagt.

- Madmor Birthe er ved at komme sig oven på det sviende nederlag i Danmarksmesterskabet i 100 meter Sovs for godt tre uger siden. "Jeg må sige, at jeg legede med selvmordstanker, men min mand, Death Beans, fik mig til at indse, at der er andet i livet end sovs" udtaler en afklaret madmor. Hun har siden arbejdet med at lægge sidste hånd på en kogebog "Grisetestikler på 100 måder". "Der er mange, der fejlagtigt tror, at man kun kan bruge grisetestikler til kødbudding, men her er opskriften på en spændende marinade, en pastasalat med testikler, tatar.. ja, vi prøver os også frem med en ansigtscreme".

Efter to lange news siger vi tak for denne gang!

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR KØDBUDDING

Friday, September 23, 2005

HUSKBLAD NEWS - 295

Sponsor-annonce:
Vær med i konkurrencen om en bærbar computer fra Dell!
Læs mere her

Kære læsere

Så er det endelig blevet fredag igen - og mon ikke der gemmer sig lidt news i dagens emails? Jo, det gør der!

- Så gør den aldrende fysiklærer, Carl Larsen, det igen!! Vi har ikke hørt fra ham længe, men det har sin grund: Carl har været i færd med at lave sin helt egen rumraket - som han kalder for "Agnethe I". Det er meningen, at han på torsdag dansk tid i næste uge vil sende rumraketten til vejrs med sit barnebarn - den 24 årige Thobias Larsen, som til daglig er daglig leder på et bordel i Assens. "Kursen er sat - han tager til Mars" udtaler en stolt Carl Larsen. Vi glæder os til at fortælle mere om dette i næste uge.

- Kurt Klamhugger, en af de helt store salsa-dansere, der dansede sig ind i alle hjerter som statist i Dirty Dancing IV, fik i tirsdags ved en fejl fjernet venstre hæl. Han var ellers indlagt til observation for dårlig ånde, men en fejl i lægejournalen skulle altså vise sig at være fatal for Klamhuggers danseliv. "Vi har lidt rod med vores journaler for tiden - havde jeg ikke haft tavshedspligt kunne jeg fortælle vildt sjove historier" udtaler fungerende overlæge på Ribe Sygehus, Lorents Nigthingale.

- 500 liter ahornsirup - der var hvad Jørgen de Mylius fik ned over sine italienske sko, da han i lørdags ved en fejl aktiverede ahornsirupautomaten i TV-byen, 2860 Søborg. "Jeg kan godt se, at skiltene er misvisende og at vi måske slet ikke i første omgang skulle ligge inde med så store mængder ahornsirup - men når skaden nu er sket, så kan vi jo kun grine af det" udtaler chefkok i TV-byen, 2860 Søborg. Historien melder intet om hvordan Jørgen reagerede.

Det skulle være alt for denne gang - weekenden er kun et par timer væk, så mon ikke du klare det endnu en gang!?

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR AHORNSIRUP

Friday, September 16, 2005

HUSKBLAD NEWS - 294

Sponsor-annonce:
Acomma

Kære læsere

Da redaktøren havde glemt at der skulle news ud fredag, kommer de for sent... men her er ugens news:

- Sangeren Kirsten Siggaard har meldt åbent ud, at hun rent faktisk ikke kan synge. Det er vi mange, der har påstået i rigtig mange år, men nu får vi altså støtte fra en ganske uventet kant. Kirsten kan ikke synge, men bruger en bestemt metode, der blandt redningsfolk er kendt u nder navnet "Heimlich-grebet". Bag ved Kirsten står en sumo-bryder, Allan Hansen fra Bagsværd, og presser sange og lyder ud af hendes mellemgulv - resultatet er sange som "pas på min knald ("Knald") røde gummibåd. Knallet stammer fra Kirstens lunger, der sprænger... derfor er det altid den sidste sang hun synger inden hun kommer forlader scenen... og smutter på sygehuset.

- Det var en dybt bedrøvet Madmor Birthe, der i weekendens Danmarks mesterskab 100 meter sovs måtte se sig slået af den purunge københavnerpige Elma Hansen. Hun var hele tiden 2 minutter foran den regerende danmarksmester, så der var ingen tvivl om hvem, der havde vundet. "Jeg er så glad for resultatet - det er første gang jeg overhovedet prøver dette.... jeg kommer faktisk ind ude fra gaden" udtaler Elma Hansen, den nye danmarksmester. Madmor Birthe vil dog have strammet op på reglerne, så kun folk, der til daglig viser interesse for sporten, kan deltage i de store stævner.

- Kiloprisen for dansk kål er vokset med eksplosionsagtig fart de sidste 13 år, viser en undersøgelse foretaget af Dansk Kål Union. "Der er opstået monopollignende forhold, idet store familieejede selskaber i fællesskab har valgt at sælge kål på det danske marked... og det har slået bunden ud af hele handlen" udtaler en særdeles uklar formand for Dansk Kål Union i en kort udtalelse. Et er dog sikkert: Dette får et retsligt efterspil.

Det skulle være det.... god weekend

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JEG FOR EFTERLIGNINGER OG FOR SPRÆNGTE LUNGER

 

Friday, September 09, 2005

HUSKBLAD NEWS - 293

Sponsor-annonce:
Brug for et nyt webhotel? www.acomma.com

Kære læsere

Hvem mon kan gætte hvad denne mail indeholder??? Rigtig- ugens news:

- Tommy skal i næste uge have besøg af en del prominente sangere og musikere i sit pladetårn i Bellinge. Den glade pladeproducent og frihedskæmper er nemlig blevet udpeget til at producere cd-erne med Michael Jacksons støttesang til fordel for ofrene for orkanen Katrina, "From the butt of my hearth". Indtil videre er det dog kun Michael, der kommer, men der kommer sikkert flere til. "Mange siger fejlagtigt at pladen skal produceres hos kronprinsen Sheik Abdulla bin Hamad Al Khalifas pladeselskab, 2 Seas Records.... men det er bare løgn" udtaler en GAL Tommy.

- Ikke mindre spændende bliver det i den kommende weekend, hvor Danmarksmesterskabet i 100 meter sovs afholdes i Odder Nærbanes transithal i Odder. Storfavoritten dette år er igen den mangedobbelte vinder og verdensmester, Madmor Birthe fra Bellinge. "Jeg har øvet mig hjemme i min mand Holgers garage, som netop nu emmer af sovs, så jeg er klar, hvis det er det du spørger efter" svarede en meget træt Birthe i telefonsvaren i hjemmet i Bellinge.

- Nærgående paparazzier har atter gjort livet surt for Lonet Demand. Under en tur til Djurs Sommerland i weekenden blev digteren blandet ind i en kedelig episode, hvor en fotograf overfaldt to mænd, mens han forsøgte at tage billeder af Lonet i badetøj. Fotografen trængte sig ind på hende, og da situationen var ved at udarte sig negativt i en pinlig retning, forsøgte en af parkens medarbejdere at få Lonet væk fra stedet.  Resultatet blev, at fotografen skubbede to mænd ind i en candyflossmaskine til stor morskab for alle andre end børnene i parken.

Forresten... ved du hvem Lonet Demand er? Hvis ikke, så smut ind på vores hjemmeside og læs om hende under X-sitet og Lonets corner... hjemmesiden finder du på www.sitecenter.dk/huskblad

Vi ses i næste uge

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR CANDYFLOSSMASKINER

Friday, September 02, 2005

HUSKBLAD NEWS - 292

Sponsor-annonce:
Vær med i konkurrencen og vind 2.000,- kr. Tilmeld dig her. Det er helt gratis at være med!
Læs mere her

Kære læsere

Lige på og hårdt - news er sagen:

- Vi fortalte sidste uge, at Jens Fup - den kendte tegneserie soldat - er død. I den forgangne uge har folk fra nær og fjern valfartet til Slagelse Kirkegård for at sige et sidste farvel til den kendte og elskede Fup. Der udspillede sig tumultiske scener, hvor enkelte ville grave ham op for ved selvsyn at se om han virkelig var død. "Jeg tror ikke på at han er død.... det er lige som Elvis - Fup var blevet for populær og skulle skaffes af vejen" udtalte en meget højrøstet dame med skovl på kirkegården.

Du kan stadigvæk læse om Jens Fup i vores nekrolog på hjemmesiden (www.sitecenter.dk/huskblad)

- Den store poet, Lonet Demand, er gået fuldstændig i skriveblokering efter hendes såkaldte nærdødsoplevelse. "Jeg så et stort brunt hul, som jeg blev suget ind i - det var smukt... så smukt. Jeg efterlod en del af min sjæl derinde, da sølvsnoren trak mig tilbage til livet" udtrykker en meget brødflov Lonet.

- I tirsdags måtte færgen mellem Frederikshavn og Samsø vende tilbge med uforettet sag, da kaptajnen ikke kunne finde øen. "Øen var bare væk - instrumenterne viste at vi var på stedet, men der var ingenting... Det var virkelig ubehageligt" udtalte en dybt rystet Hans Anker, der er kaptajn på ruten. Ingen om bord på færgen ved den lejlighed vil udtale sig i sagen, imens der forhandles om filmrettighederne.

Mon det bliver en våd weekend??? vi får se!

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR BRUNE HULLER

Friday, August 26, 2005

HUSKBLAD NEWS - 291

Sponsor-annonce:
Brug for et nyt webhotel? www.acomma.com

Kære læsere

Her er ugens news:

- Nu gik den ikke længere!!! Den legendariske Jens Fup kendt fra det kulørte hæfte med soldaterhumor, Basserne, afgik ved døden søndag aften i sit hjem i Slagelse. Slagelse Kirke var fyldt til bristepunktet, da familie og venner i onsdags sagde farvel til den kære kendte tegneseriehelt. "Hans små finurlige bemærkninger, hans måde at sove på i selv de mærkeligste stillinger og hans opgør med "S´janten" har fulgt os nu i årevis og vil blive savnet ganske forfærdeligt" sagde en meget berørt sognepræst, Jørgen Flensted-Jensen. Jens Fup blev 54 år. Læs mere om Jens Fup på vores hjemmeside(www.sitecenter.dk/huskblad)

- I søndags sluttede det 24. minigolfturnering for blinde uden blindehund. Det var en forrygende turnering, hvor man dog ikke fik kåret nogen vinder, men hvor man rent faktisk fik spillet første indledende runde... hvilket aldrig før er sket. "Hvem ved... måske kan vi næste år komme frem til en finale og på længere sigt måske også finde en vinder. Men når de ikke kan finde hullet eller for den sag har meget svært ved at finde golfbolden, så er det jo en anelse svært, når vi kun har en weekend til turneringen" udtaler en meget tilfreds Jürgen Haltmann, formand for Dansk Blinde Golf.

- I weekenden kom forsvarsminister Søren Gade med den idé at der skulle flere soldater til Afghanistan og at disse skulle tages fra Kosovo. Onsdag-aften hev ministeren den "finanseringsmodel" i land og foreslog i stedet, at man tvangsindskrev 15% af alle KFUM-spejdere i alderen 7 år til 15 år og sender dem afsted. "Jeg tror de vil være god til at skabe en forståelse mellem dansk og afgansk kultur" råbte en glad minister fra sit soveværelsesvindue i privatboligen i Gentofte.

Det var alt for denne gang....

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR KFUM-SPEJDERE

Friday, August 19, 2005

HUSKBLAD NEWS - 290

Sponsor-annonce:
Vær med i konkurrencen og vind 2.000,- kr. Tilmeld dig her. Det er helt gratis at være med!
Læs mere her

Kære læsere

Den post-ferietræthed, der altid melder sig efter en sommerferie, har endnu ikke sluppet sit tag på Nyhedsredaktionen, men vi er vort ansvar voksent og klemmer ballerne sammen. For her kommer ugens sidste og første news:

- Microsoft koncernen meddelte tirsdag, at der ersluppet en ny virus løs, der sætter store dele af Windows 3.1 fuldstændig i stå. De kalder virussen for WONDER-OTTO, da forskellige Otto Leisner billeder fra tid til anden springer op på skærmen, imens HOPLA-kendingsmelodien spilles. Der er endnu ikke fundet nogen hjælp til de ramte computere, da de fleste af disse computere er så små og langsomme, at de ikke kan køre et antivirus-program.

- Når vi nu er ved Otto Leisner og de kendte, så har den 84 årige Orla Møller fra Giveskud sendt stegepande ind til den kartolske kirke, fordi der var dannet et billede af Jomfru Maria i fedtlaget efter dagens bacon var blevet stegt. Og ikke nok med det - ud fra billedet kom der en tekst med ordet "HOPLA". Så blev vi så klogere.

- Købmand Lorens i Århus fik sig noget af et chok, da han åbnede sin købmandsbutik mandag morgen efter weekendlukningen. I købmandsbutikken lå en forkommet engelsk faldskærmssoldat, der havde gemt sig bag hylden af morgenmadsprodukter under besættelsen, men indtil i dag altså havde gemt sig af frygt for at de tyske soldater stadigvæk var i landet. Han havde spist morgenmadsprodukterne og gået på toilet i grøntsagsafdelingen - men nu kunne han ikke længere. "Morgenmaden er snart så syntetisk, at min mave ikke kan tåle det" udtalte den engelske soldat til Deres udsendte, der var lige på pletten.

Det var ugens news.... håber på jeres opbakning og støtte... eller bare, at I må have en god weekend

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR SYNTETISK MORGENMAD

Thursday, August 18, 2005

Huskblads news online-service åbner

Efter en del efterspørgelsel vil vi nu fra fredag den 19. august kunne tilbyde news på vores hjemmeside. Velkommen!!