Friday, December 30, 2005

HUSKBLAD NEWS - 309

Sponsor-annonce:
Acomma

Kære læsere

Vi håber, at I har haft en rigtig glædelig jul, og nu er parat til næste store fest: Nytår. Vi er i hvert fald klar med årets absolut sidste news:

- Det kommende år byder på den længe ventede nye Niels Malmros´ film, "Flanderen rundt". Den har Bodil Udsen i hovedrollen sammen med den fynske karakterskuespiller, Vagn Top, men ellers har instruktøren holdt sine kort tæt ind til sig. Det er dog kommet frem, at det er hans første bud på en dogmefilm, dog krydret med lidt science-fiction og "som alle hans film indeholder denne naturligvis et ellement af robinsonade" udtaler den kyndige filmanmelder, Hans Andersen. "Men alle regner med at det bliver hans hidtil bedste film, så forventningerne er skyhøje"

- Efter den udtalte succes med at fejre H.C. Andersen i 2005 vil Københavns kommune forsøge at få den næste millitære konflikt til at udspille sig i hovedstaden, da det automatisk vil tiltrække en masse journalister fra CNN og andre store TV-stationer. "København skal markedsføre sig som en kommune, hvor der sker noget - andet end havfruen" udtaler en storsmilende overborgermester, Skridt Bjerggaard. Det er dog ikke noget, der sådan lige hænger på træerne, da der er skarp konkurrence om næste konflikt, men Danmark har meget gode kort på hånden qua sin placering mellem England og Sverige, Norge og Tyskland - lyder en hurtig vurdering fra formanden for Danmarks Turistraad, Finke Claus.

- For en gang skyld vil vi her giver os i kast med at fortælle om vejret, da det har stor betydning for afholdelse af morgendagens fest. Vi har dog ikke de gode nyheder at bringe videre, da DMI varsler skypumper over det meste af landet. Man råder folk i Jylland samt på ørene til at blive indendørs, da det kan være forbundet med livsfare at begive sig udenfor.

Men derfor kan vi jo nok have en god nytårsaften... ikke? Godt nytår - og tak for det, gamle!

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR DANMARKS PLACERING MELLEM TYSKLAND OG NORGE

No comments: