Læs mere her
Kære læsere
Godt nytår!! Vi håber, at I har haft en rigtig god indgang i det nye år, og at I er klar til en omgang news:
- Nytårsaften blev ikke det helt store gennembrud for Lille-prinsen, som mange royale spåfolk ellers havde forudsagt. Man mente, at Dronning Margrethe skulle have siddet med Lille-prinsen under sin nytårstale, men det kom altså ikke på tale. Jeg kan kun sige, at jeg er skuffet det var alle tiders måde at vise et moderne kongehus på udtaler chef-redaktøren på HUSKBLAD KINGSIZE, men skynder sig så at føje til: Jeg er dog skuffet på den fede måde.
- Dansk Spognævn havde nok ikke valgt den bedste dag til udgivelse af deres festskrift i anledningen af 250 års dagen for opfindelsen af omsagnsledet til grundled det var nemlig den 31. december kl. 16.30. Vi havde ikke regnet med at det var nytårsaften udtaler formanden for nævnet, Mirjam så vi var meget skuffet, da der ikke mødte nogle op til pindemadder og forelæsning. Vi vil dog hurtigst muligt få læst det 750 sider lange festskrift igennem, så vi kan komme med en anmeldelse her på siden.
- Professor Bent Jensen fra Odense Universitet har udgivet en fortsættelse af sin meget roste bog om Stalin. Den bærer titlen Stalin de unge år og viser diktatoren i en ganske ny kontekst. Jensen har fået adgang til kilder, som ingen andre har haft adgang til nogensinde. Det er utrolig læsning jeg har stof i denne bog, som er en tikkende bombe under f.eks. Walt Disney-koncernen, da der f.eks. er meget, der tyder på, at Fedtmule i virkeligheden er en KGB-agent tegnet ind for at viderebringe beskeder til såkaldte sovende spioner i vesten udtaler en totalt opkogt Jensen. Deres udsendte har læst den og kan kun give ham ret i sin analyse . uhyggelig læsning, så brænd jeres Anders And-blade som kommunistisk propaganda.
Vi håber, at I må få et godt 2006 vi vil i hvert fald gøre vores for at jeres fredag må blive ugens bedste dag igen i år. Har du ikke fået nok af Huskblad, så gå ind og læse på Huskblad Kingsize (www.sitecenter.dk/huskblad), hvor du kan læse den nye artikel om Saxo Grammaticus. Spændende og interessant læsning.
Venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR FEDTMULE
No comments:
Post a Comment