Læs mere her
Kære læsere
I aften er det aftenen før den store aften, og det kan naturligvis ikke andet end øve indflydelse på ugens news!
- Julemanden (alias Torsten Hansen) i Magasin du Nord i København fik sig en slemforskrækkelse, da han ankom til sin arbejdsplads i lørdags og skulle klæde om. Nogle spøjse folk havde stjålet julemandstøjet og erstattet det med et Hitler-kustyme. Så det var Adolf Hilter, der delte chokolade ud i Magasin hele formiddagen indtil der var fundet en erstatnings-julemandsdragt. "Men Torsten kunne måske nok have sagt ´Ho ho hoooo´ selv om han var klædt ud som Hitler. Det er faldet mange for brystet, at han rendte rundt og råbte ´Sieg Heil´" udtrykker en dybt skeptisk ejer af Magasin du Nord, Franz.
- Brylle Kirke i nærheden af Odense har i r ville komme det virvar af lemmer og børn til livs, der hvert år skaber kaos ved julegudstjenesten. Den kendte TV-prædikant, Jørgen Flensted-Jensen, der også er præst i Brylle, har simpelthen solgt lodsedler til gudstjenesten. "Vi lukker kun dem ind, der har skrabet 3 julekrybber på deres skrabelod!" udtaler en fornøjet pastor, der kan se hen til et overskud på 20000 kroner, da salget er gået glimrende. "Resten, der ikke får gevinst, kan komme 2. juledag og høre om Sankt Stefanus". Biskoppen Kresten Drejergaard er vild med idéen, og regner med at gøre det obligatorisk i hele sit rige.
- Mange sømænd har det svært i julen, når de er hjemmefra og ikke kan nyde julen sammen med deres nærmeste. Det har Kvickly og Merlin gjort noget ved.De tilbyder en oppustelig familie, som man kan have med sig. Man indsender billeder af sin familie og så sender de nogle dukker, der ligner på en prik og har den rigtige størrelse og med en båndoptger kan de også sige noget. "Det er måske lidt sent at gøre reklame med det, men mange sømænd har allerede været glade for idéen og overvejer om de ikke burde købe sådan en til næste år" udtaler manden bag idéen, opfinder Georg Løsmand.
Det skulle være alt for denne gang... I må have en rigtig glædelig jul, og vi vender tilbage næste fredag, med årets sidste omgang af NEWS.
Venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
PS VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR OPPUSTELIGE FAMILIER
No comments:
Post a Comment