Friday, September 09, 2005

HUSKBLAD NEWS - 293

Sponsor-annonce:
Brug for et nyt webhotel? www.acomma.com

Kære læsere

Hvem mon kan gætte hvad denne mail indeholder??? Rigtig- ugens news:

- Tommy skal i næste uge have besøg af en del prominente sangere og musikere i sit pladetårn i Bellinge. Den glade pladeproducent og frihedskæmper er nemlig blevet udpeget til at producere cd-erne med Michael Jacksons støttesang til fordel for ofrene for orkanen Katrina, "From the butt of my hearth". Indtil videre er det dog kun Michael, der kommer, men der kommer sikkert flere til. "Mange siger fejlagtigt at pladen skal produceres hos kronprinsen Sheik Abdulla bin Hamad Al Khalifas pladeselskab, 2 Seas Records.... men det er bare løgn" udtaler en GAL Tommy.

- Ikke mindre spændende bliver det i den kommende weekend, hvor Danmarksmesterskabet i 100 meter sovs afholdes i Odder Nærbanes transithal i Odder. Storfavoritten dette år er igen den mangedobbelte vinder og verdensmester, Madmor Birthe fra Bellinge. "Jeg har øvet mig hjemme i min mand Holgers garage, som netop nu emmer af sovs, så jeg er klar, hvis det er det du spørger efter" svarede en meget træt Birthe i telefonsvaren i hjemmet i Bellinge.

- Nærgående paparazzier har atter gjort livet surt for Lonet Demand. Under en tur til Djurs Sommerland i weekenden blev digteren blandet ind i en kedelig episode, hvor en fotograf overfaldt to mænd, mens han forsøgte at tage billeder af Lonet i badetøj. Fotografen trængte sig ind på hende, og da situationen var ved at udarte sig negativt i en pinlig retning, forsøgte en af parkens medarbejdere at få Lonet væk fra stedet.  Resultatet blev, at fotografen skubbede to mænd ind i en candyflossmaskine til stor morskab for alle andre end børnene i parken.

Forresten... ved du hvem Lonet Demand er? Hvis ikke, så smut ind på vores hjemmeside og læs om hende under X-sitet og Lonets corner... hjemmesiden finder du på www.sitecenter.dk/huskblad

Vi ses i næste uge

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR CANDYFLOSSMASKINER

No comments: