Læs mere her
Kære læsere
Den post-ferietræthed, der altid melder sig efter en sommerferie, har endnu ikke sluppet sit tag på Nyhedsredaktionen, men vi er vort ansvar voksent og klemmer ballerne sammen. For her kommer ugens sidste og første news:
- Microsoft koncernen meddelte tirsdag, at der ersluppet en ny virus løs, der sætter store dele af Windows 3.1 fuldstændig i stå. De kalder virussen for WONDER-OTTO, da forskellige Otto Leisner billeder fra tid til anden springer op på skærmen, imens HOPLA-kendingsmelodien spilles. Der er endnu ikke fundet nogen hjælp til de ramte computere, da de fleste af disse computere er så små og langsomme, at de ikke kan køre et antivirus-program.
- Når vi nu er ved Otto Leisner og de kendte, så har den 84 årige Orla Møller fra Giveskud sendt stegepande ind til den kartolske kirke, fordi der var dannet et billede af Jomfru Maria i fedtlaget efter dagens bacon var blevet stegt. Og ikke nok med det - ud fra billedet kom der en tekst med ordet "HOPLA". Så blev vi så klogere.
- Købmand Lorens i Århus fik sig noget af et chok, da han åbnede sin købmandsbutik mandag morgen efter weekendlukningen. I købmandsbutikken lå en forkommet engelsk faldskærmssoldat, der havde gemt sig bag hylden af morgenmadsprodukter under besættelsen, men indtil i dag altså havde gemt sig af frygt for at de tyske soldater stadigvæk var i landet. Han havde spist morgenmadsprodukterne og gået på toilet i grøntsagsafdelingen - men nu kunne han ikke længere. "Morgenmaden er snart så syntetisk, at min mave ikke kan tåle det" udtalte den engelske soldat til Deres udsendte, der var lige på pletten.
Det var ugens news.... håber på jeres opbakning og støtte... eller bare, at I må have en god weekend
Venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR SYNTETISK MORGENMAD
No comments:
Post a Comment