Kære læsere
På grund af finanskrisen udkommer vi en kende for tidligt.
Det er snart pinse.. ja, det er det faktisk på søndag og i den anledning får vi en fridag... men nyd den, for det er den sidste kirkelige fridag, som vi får i meget lang tid. Ja, vi snakker jul næste gang. Ja, og så er der jo også grundlovsdag, hvis I er så heldige at have den som en fridag i jeres overenskomst. Meeen ingen salte tårer herfra, kun news:
- NATOs generalkrummetær Anders Fogh Rasmussen har planer om at næste gang, NATO skal kaste sig over en krig, så må det være Skandinaviens tur... helt nøjagtig mener Fogh, at svenskerne og nordmændene har iværksat en massiv etnisk udrensning, der rent faktisk er lykkedes. "En gang var Sverige og Norge dansk - men se i dag, der er nærmest ingen danskere i de lande længere efter en effektiv og katastrofal etnisk udrensning. Vi kan ikke som internationalt samfund blive ved med at vende det blinde øre til dette... selv om det er flere hundrede år siden" udtaler en ildrød generalkrummetær.
- Den 23 årige Oluf B. Hansen Nedergaard fra Åbybro i Nordjylland har den største privatejede samling af bikinier i Danmark - hans samling udgør ikke mindre end 456 forskellige bikinier - forskellig i farve og i udformning. "Ja, jeg begyndte min interesse for bikinier i kølvandet på storfilmen fra 1968 om atom-bombeprøvespringningen på øen Bikini i Stillehavet. Jeg var omkring 8 år gammel, da jeg så filmen første gang og købte min første bikini. Mine forældre var lidt skeptiske i starten, men da jeg havde samlet på disse klædningsstykker det første år, så synes de efterhånden, at det var en lidt sjov niché-interesse.. og begyndte at hjælpe mig med at forøge min samling" udtaler en meget glad Oluf. Han har især en favorit, nemlig en gul og grøn, der har tilhørt Prins Henrik - "ja, jeg fik den af ham, da hans majestæt besøgte mig for at se min samling her for 3 år siden". I den kommende weekend vil alle 456 bikinier blive brugt i en storstilet "March for Miljøet", som afholdes i Åbybro. Det ventes at blive et stort tilløbsstykke - om ikke andet, så fordi der kommer 456 brunetter og iklæder sig disse klædningsstykker "så der kommer i hvert fald 456 i min march" udtaler Oluf.
Det skulle være alt for denne gang - god pinse!
Venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR 456 MARCHERENDE BRUNETTER FOR MILJØET
No comments:
Post a Comment