Friday, May 01, 2009

HUSKBLAD NEWS - 457

Kære læsere

Det er 1. maj i dag - og vi har været en tur rundt i det danske land via webcam og meddelere for at måle pulsen på den danske arbejderstand - og her kommer et opkog af dagenshøst:

- Anders Fogh Rasmussen, NATOs general-krummetær in-spe, er dybt forarget over, at han er blevet afvist som taler ved alle de større 1. maj møder. "Det er simpelthen diskrimi-nato-risk, jeg er nu hævet over politisk fnidder og derfor er det nato-rligt at jeg også kommer og taler på Fælleden. Men det er vel en så indgroet del af de rødes sjæl og a-nato-mi, at de ikke kan se det" taler en travl Fogh Rasmussen på vej til Chi-nato-wn i København.

- En, der er en kær gæst mange røde steder i dag, er SF-lederen Villy "the kid" Søvndal -og han har travlt, så i dag får han virkelig brug for de dobbeltgængere, som han satsede på med Saddam Hussein som forbillede. "Hvordan skulle han ellers kunne være og tale 8 forskellige steder i Danmark på samme tidspunkt?" udtaler en kilde nær ved det røde kribinet. Enperson, som dog har god tid i dag, er Ole Sohn, hvis eneste tale afholdes i Ishøj Jordmoderforening, hvor emnet er "Vejen til og fra Moskva, en rejse i Jeltzins fodspor".

Det skulle være alt for denne gang. Håber på at I må have en god dag - rød eller ej, så er vi dybest set også mennesker alle sammen.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR OLE SOHNS TALE OM FODSPOR

No comments: