Friday, May 29, 2009

HUSKBLAD NEWS - 460

Kære læsere

På grund af finanskrisen udkommer vi en kende for tidligt.

Det er snart pinse.. ja, det er det faktisk på søndag og i den anledning får vi en fridag... men nyd den, for det er den sidste kirkelige fridag, som vi får i meget lang tid. Ja, vi snakker jul næste gang. Ja, og så er der jo også grundlovsdag, hvis I er så heldige at have den som en fridag i jeres overenskomst. Meeen ingen salte tårer herfra, kun news:

- NATOs generalkrummetær Anders Fogh Rasmussen har planer om at næste gang, NATO skal kaste sig over en krig, så må det være Skandinaviens tur... helt nøjagtig mener Fogh, at svenskerne og nordmændene har iværksat en massiv etnisk udrensning, der rent faktisk er lykkedes. "En gang var Sverige og Norge dansk - men se i dag, der er nærmest ingen danskere i de lande længere efter en effektiv og katastrofal etnisk udrensning. Vi kan ikke som internationalt samfund blive ved med at vende det blinde øre til dette... selv om det er flere hundrede år siden" udtaler en ildrød generalkrummetær.

- Den 23 årige Oluf B. Hansen Nedergaard fra Åbybro i Nordjylland har den største privatejede samling af bikinier i Danmark - hans samling udgør ikke mindre end 456 forskellige bikinier - forskellig i farve og i udformning. "Ja, jeg begyndte min interesse for bikinier i kølvandet på storfilmen fra 1968 om atom-bombeprøvespringningen på øen Bikini i Stillehavet. Jeg var omkring 8 år gammel, da jeg så filmen første gang og købte min første bikini. Mine forældre var lidt skeptiske i starten, men da jeg havde samlet på disse klædningsstykker det første år, så synes de efterhånden, at det var en lidt sjov niché-interesse.. og begyndte at hjælpe mig med at forøge min samling" udtaler en meget glad Oluf. Han har især en favorit, nemlig en gul og grøn, der har tilhørt Prins Henrik - "ja, jeg fik den af ham, da hans majestæt besøgte mig for at se min samling her for 3 år siden". I den kommende weekend vil alle 456 bikinier blive brugt i en storstilet "March for Miljøet", som afholdes i Åbybro. Det ventes at blive et stort tilløbsstykke - om ikke andet, så fordi der kommer 456 brunetter og iklæder sig disse klædningsstykker "så der kommer i hvert fald 456 i min march" udtaler Oluf.

Det skulle være alt for denne gang - god pinse!

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR 456 MARCHERENDE BRUNETTER FOR MILJØET

Friday, May 22, 2009

HUSKBLAD NEWS - 459

Kære læsere.

Her i slutningen af Kristi Himmelfartsferien og lige før weekenden, vælger vi at trodse ferie og finanskrise og udkomme til tiden. Værsgo - i denne uge får I en lang nyhed i stedet for to.

- Finanskrisen er ikke gået hårløst hen over afdøde Otto Leisners hårudlejningsbutikker. Den nye ejer, Michelle Leisner, har således som konsekvens deraf måtte lukke to buttikker i sidste uge - begge var placeret i den nordjydske håndværk- og badeby, Lønstrup. "Det er vi naturligvis kede af" udtaler Michelle Leisner, og fortsætter: "Vi er naturligvis skuffede". Michelle Leisner vil dog ikke lægge hele butikken på lit de parade sådan lige med det samme. "Nej, vi har en helt ny idé". Idéen går ud på at forene gammeldags hypnose med moderne kirugiske indgreb. "Vores kunder kan simpelthen opleve hvordan det er at være en bestemt person - ikke bare vil de komme til at se ud som den person, men de vil også føle sig som den person. Et hurtigt kirugisk indgreb sikre udseenedet, der forsvinde ved almindelig vask og slitage efter 14 dage og hypnosen, der varer halvandet døgn sikre den indre oplevelse". I første omgang vil man kunne komme til at opleve livet som politikeren Ulla Dahlerup og foredragsholderen og forfatteren Johannes Møllehave - fordi de ligner hinanden meget, den ene har dog mere skæg end den anden. Men om et halvt år forøges persongalleriet med rockeren Jønke, skuespilleren Ulf Pilgaard og den kommende NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR HYPNOSE

Friday, May 15, 2009

HUSKBLAD NEWS - 458

Kære læsere

Det er blevet tid til en omgang nybagt satire af den slags, der nærmest ikke er sjov!

- Paven i Rom planlægger at deltage i dette års store klimakonference i Danmark, da han helt klart mener, at man fra katolsk side bør komme på banen, så folk lytter. "Da jeg blev valgt som pave var de stemmesedler, der blev brugt og derefter brændt af, lavet af CO2-neutralt materialer" udtaler paven med et skælmsk blik i øjet.

- Den stadigt stigende ledighed blandt ufaglærte nordvestjyske slagterimedarbejdere imødegås nu med et storslået akademisk uddannelses-eksperiment. Et intensivt ni-timers kursus på Ålborg Universitet skal give de nordjydske slagterimedarbejdere kompetence indenfor fag som kirugi, EDB samt høre-næste-hals-læge. "På den måde får vi slået to bier med en smæk" udtaler rektor ved specialenheden ved universitetet, Lonet Bjerager. "Vi får skaffet folk i arbejde, og derefter får vi løst den mangle på kvalificerede medarbejdere blandt andet på sygehusene samt specialklinikker". Det første hold ventes færdigt sidst på ugen, hvor der er eksamen, men uanset udfaldet af denne eksamen, så ventes de fleste af de nu tilmeldte 30 ungarbejdere, at blive ansat forskellige steder i Nordjylland.

Det var alt for denne gang - god weekend.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR LÆGER MED ET INTENSIVT NI-TIMERS-KURSUS BAG SIG.

Friday, May 08, 2009

HUSKBLAD NEWS - udgår i dag

Kære læsere

Vores ellers flittige medarbejdere holder St. bededag i dag, så derfor er der ingen news til folket. Men hvad siger I til en lille vittighed, der handler om bøn:

En præst og en taxichauffør døde og kom begge i Himlen. Skt. Peter stod ved perleporten og ventede på dem. ”Kom med mig” sagde han til taxichauføren.

Taxichaufføren gjorde, som han fik besked på, og Skt. Peter førte ham til et smukt beliggende landssted. Der var alt hvad hjertet kunne begære, lige fra svømmepøl, havudsigt og golfbane til engle, som serverede læskende drikke og delikate retter. ”Her skal du bo”

”Wauu – tusind tak” sagde taxichaufføren.

Derefter vendte Skt. Peter tilbage til præsten, som havde set alt det, der overgik chaufføren.

Kom med mig, sagde skt. Peter og førte præsten hen til en faldefærdig hytte med en smal træseng og et gammelt sort/hvid fjernsyn. ”Her skal du bo”

”Vent lidt” sagde præsten ”Jeg tror der er sket en fejl, var det ikke mig, der skulle have været på landstedet? Når alt komme ril alt er jeg præst og har uge efter uge prædiket Guds ord.

Sand nok – svarede Peter. Men når du prædikede faldt folk i søvn. Når taxichaufføren derimod kørte bil, så bad folk”.

thø-hø!

Og se så at komme i kirke.... det er helligdag i dag, ikke fridag!

venlig hilsen

en meget selvretfærdig nyhedsredaktion

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR TAXICHAUFFØRER PÅ VEJ TIL HIMMELEN

 

Friday, May 01, 2009

HUSKBLAD NEWS - 457

Kære læsere

Det er 1. maj i dag - og vi har været en tur rundt i det danske land via webcam og meddelere for at måle pulsen på den danske arbejderstand - og her kommer et opkog af dagenshøst:

- Anders Fogh Rasmussen, NATOs general-krummetær in-spe, er dybt forarget over, at han er blevet afvist som taler ved alle de større 1. maj møder. "Det er simpelthen diskrimi-nato-risk, jeg er nu hævet over politisk fnidder og derfor er det nato-rligt at jeg også kommer og taler på Fælleden. Men det er vel en så indgroet del af de rødes sjæl og a-nato-mi, at de ikke kan se det" taler en travl Fogh Rasmussen på vej til Chi-nato-wn i København.

- En, der er en kær gæst mange røde steder i dag, er SF-lederen Villy "the kid" Søvndal -og han har travlt, så i dag får han virkelig brug for de dobbeltgængere, som han satsede på med Saddam Hussein som forbillede. "Hvordan skulle han ellers kunne være og tale 8 forskellige steder i Danmark på samme tidspunkt?" udtaler en kilde nær ved det røde kribinet. Enperson, som dog har god tid i dag, er Ole Sohn, hvis eneste tale afholdes i Ishøj Jordmoderforening, hvor emnet er "Vejen til og fra Moskva, en rejse i Jeltzins fodspor".

Det skulle være alt for denne gang. Håber på at I må have en god dag - rød eller ej, så er vi dybest set også mennesker alle sammen.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR OLE SOHNS TALE OM FODSPOR