Friday, January 23, 2009

HUSKBLAD NEWS - 444

Kære læsere

Det er Obama-ugen! Ugen, hvor Barack Hussein Obama blev USA præsident - og hvor altså verdens mægtigste embede er blevet besat af manden, der ikke kan begå fejl. Verden har fået sig en ny frelser oven på 8 kedelige år med Store Stygge Ulv. USA har fået sig en præsident som alle de kendte skuespillere og sangere gerne vil underholde... så alene derfor går vi nye toner imøde. Men hvad betyder alt det for verden af i dag.. her er ugens news:

- Vi har en kilde i Statsministeriet, og han/hun har videregivet denne mail skrevet af vores statsminister Anders Fogh Rasmussen onsdag eftermiddag - altså et døgns tid efter Obamas indsættelse som præsident. Mailen blev sendt ud til ministre i regeringen og de fleste af regeringscheferne i Europa (med undtagelse af den franske præsident og den italienske ministerpræsident). Her kommer mailen, som vi lader tale for sig selv: "Er der nogen, der har Obamas mobiltelefonnummer? Eller hans kones eller børns? Jeg har både ringet og e-mailet til ham hele formiddagen, men han er ikke til at få fat i. Uden hans støtte bliver jeg aldrig NATO-generalsekretær, så I kan nok forstå, at jeg befinder mig i en nødsituation."

- Der var ikke mange danskere med til Obamas indsættelse - i hvert fald ikke mange, der var direkte inviteret. Så vidt vi ved var der faktisk kun tre - det var Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og dennes kone samt vores nationaldigter, Lonet Demand, der var med fordi hun aktivt støttede Obama under hele forløbet. "Jeg er så dybt rørt over at have overværet det smukke og gode menneske tages i ed som verdens mægtigste mand. Nu skal kærligheden blomstre i USA -  this is only about love, som mit nye digt hedder". Lonet skulle have læst digtet, men hun var alt for rørt over hele situationen, at hun ikke kunne sige et ord uden at begynde at græde. Det blev derfor den mindre kendte digter, Elizabeth Alexander, der sprang til. "Hun klarede det da ok, men det var ikke Lonet" udtalte Obama privat til Lonet bagefter. I kan læse Lonets digt nederst på denne side: http://www.sitecenter.dk/huskblad/thelittlestory/

Det skulle være alt for denne gang - en historisk uge er bag os - 8 historiske år ligger foran os. Vi håber, som andre, at han må fortsætte længere end det. Det skal amerikanerne nok selv ordne, men gør de det, så er det til velsignelse for os alle sammen, så mon ikke de gør det.

God weekend

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR PESSIMISME

No comments: