Friday, January 02, 2009

HUSKBLAD NEWS - 441

Kære læsere

... og godt nytår. Vi håber, at I havde en rigtig god aften og nat i onsdags, og at I stadigvæk kan tælle til 10 ved hjæp af jeres fingre.... jeres egne fingre på jeres egen hånd, vel at mærke.

Well... vi sad på kontoret allerede klokken 8.30 den 1. januar og gjorde klar til at udvælge de to bedste nyheder til dig, der ikke har tid til mindre relevante nyheder. Værsgo:

- Finn Nørbygaard trådte i onsdags frem med nyheden om, hvordan hans længe ventede comeback skal foregå. Det bliver med showet "IT-Fabrikken", der lige så meget er et skuespil som et af Nørbygaards sceneshows. "Søs Egelund skal spille Stein Bagger med skaldepande og påmalede (?) skægstubbe, jeg fortæller vittigheder fra mit B-materiale og resten improviserer vi os til". Showet får premiere i Musikhuset i Århus den 7. januar næste år. Der er mange, der glæder sig, men vi er lidt flere, der glæder os til at det hele igen er overstået. MEEEN rygterne vil vide, at teksten til mange af sangene i showet vil blive skrevet af ingen ringere end vores nationalpoet Lonet Demand. Det kunne derfor godt gå hen og blive et rigtigt spændende projekt og det første projekt, som Lonet Demand medvirker i i en rum tid. Men indtil videre er det altså bare et rygter.

- Produkt-udviklere fra legiganten, Pampers, havde en travl, men sikkert fornøjelig nytårsaften og -nat (og nok også en aften, der var våd på mere end en måde). På udvalgte færgekroer i Danmark afprøvede de nemlig deres nye peanuts-øl-ble. "Ideen er, at folk bare skal glemme alt om toiletbesøg, når de er på værtshus. Bleen omdanner via nanno-teknologi affaldsstoffet til et ekstrat, der tilsættes ubrændte peanuttes. Og så kan man så vælge om man vil have en skålfuld peanuttes eller et glas varm peanuttesbutter. Alt producere af den nye ble" udtaler projektleder og PhD-afhandling ved DTU i København, Bjarne Nyvangh. Projektet, der ser meget lovende ud, er et samarbejde mellem Carlsbergfondet, Kims Chips og Pampers. 

Det skulle være alt for denne gang - årets første news. Vi ser frem til et spændende år i selskab med de kendte figurer her i Huskblad-universet. Vi spår, at Lonet Demand i år får sit store comeback og glæder os til at følge den gamle vulkan vågne igen (her taler vi i billeder).

Godt nytår

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FÅR COMEBACKS OG GAMLE VULKANER

 

No comments: