Friday, January 30, 2009

HUSKBLAD NEWS - 445

Kære læsere
Så er det atter blevet fredag - det er morgen, og for at du kan klare dig igennem de sidste par timer inden fredagsøllen, så kommer her ugens hotte news:
 
- Hver eneste torsdag mødes de såkaldte skrigehalse ved krydset ved Damhuskroen i Hvidovre sådan lidt over 10. Det er en mærkelig manifestation, men disse mennesker - i går var der vel omkring 35 - står simpelthen i 2 stive klokketimer og skriger efter bilerne. "Det startede som en slags protest mod den stigende trafik i krydset, men nu er det gået hen og blevet en sportsgren på linie med dartspil og karaoke" forklarer Skrigehalsenes talsmand, Mik Malmberg og tilføjer: "Jeg er helt øm i halsen efter alt skrigeriet ad bilerne idag. Er der nogle gode råd til at behandle ømhed i halsen? Jeg overvejer te med honning, men bryder mig hverken om te eller honning". Skulle nogen have et godt råd, er I velkommen til enten at møde op på torsdag ved Damhuskroen eller besvare mailen her. Vi udtrækker en gevinst blandt de indsendte.
 
- Det er i denne uge kommet frem, at justitsminister Søren Pind og den daværende sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, på skatteborgernes regning, at holdt et møde i 2004 i en restaurant i Tivoli, hvor der blev drukket 20 snaps og fem øl til sammen. Det har været den helt store sag, men her fra Huskblad Online, synes vi nu, at det er en storm i et glas øl. For hvis vi ikke skulle forkæle vores folkevalgte en gang imellem, hvem skulle så. De gør jo et beskidt stykke arbejde, som ingen af os gider at sætte os ordentligt ind i. Og ja, hvad angår antalet af genstande, der blev indtaget til mødet, så har vores adm, direktør, Mikkel B.O. Christensen denne kommentar: "det er da en omgang svagpissere!! Havde de så drukket 20 snaps og fem øl begge to, så var det begyndt at ligne noget, men det er jo tilsammen... tsk tsk. Det er jo, hvad vi hver i sær drikker til hvert redaktionsmøde her i huset. Og dem har vi rent faktisk tre af om dagen, og vi kan da nok køre en online-tjenest af den grund" udtaler vores adm. direktør på vej til dagens andet redaktionsmøde.
 
Det var alt for denne gang - god weekend
 
venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
 
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR AT KØRE SKRIGENDE FOLK NED VED DAMHUSKROEN

Friday, January 23, 2009

HUSKBLAD NEWS - 444

Kære læsere

Det er Obama-ugen! Ugen, hvor Barack Hussein Obama blev USA præsident - og hvor altså verdens mægtigste embede er blevet besat af manden, der ikke kan begå fejl. Verden har fået sig en ny frelser oven på 8 kedelige år med Store Stygge Ulv. USA har fået sig en præsident som alle de kendte skuespillere og sangere gerne vil underholde... så alene derfor går vi nye toner imøde. Men hvad betyder alt det for verden af i dag.. her er ugens news:

- Vi har en kilde i Statsministeriet, og han/hun har videregivet denne mail skrevet af vores statsminister Anders Fogh Rasmussen onsdag eftermiddag - altså et døgns tid efter Obamas indsættelse som præsident. Mailen blev sendt ud til ministre i regeringen og de fleste af regeringscheferne i Europa (med undtagelse af den franske præsident og den italienske ministerpræsident). Her kommer mailen, som vi lader tale for sig selv: "Er der nogen, der har Obamas mobiltelefonnummer? Eller hans kones eller børns? Jeg har både ringet og e-mailet til ham hele formiddagen, men han er ikke til at få fat i. Uden hans støtte bliver jeg aldrig NATO-generalsekretær, så I kan nok forstå, at jeg befinder mig i en nødsituation."

- Der var ikke mange danskere med til Obamas indsættelse - i hvert fald ikke mange, der var direkte inviteret. Så vidt vi ved var der faktisk kun tre - det var Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og dennes kone samt vores nationaldigter, Lonet Demand, der var med fordi hun aktivt støttede Obama under hele forløbet. "Jeg er så dybt rørt over at have overværet det smukke og gode menneske tages i ed som verdens mægtigste mand. Nu skal kærligheden blomstre i USA -  this is only about love, som mit nye digt hedder". Lonet skulle have læst digtet, men hun var alt for rørt over hele situationen, at hun ikke kunne sige et ord uden at begynde at græde. Det blev derfor den mindre kendte digter, Elizabeth Alexander, der sprang til. "Hun klarede det da ok, men det var ikke Lonet" udtalte Obama privat til Lonet bagefter. I kan læse Lonets digt nederst på denne side: http://www.sitecenter.dk/huskblad/thelittlestory/

Det skulle være alt for denne gang - en historisk uge er bag os - 8 historiske år ligger foran os. Vi håber, som andre, at han må fortsætte længere end det. Det skal amerikanerne nok selv ordne, men gør de det, så er det til velsignelse for os alle sammen, så mon ikke de gør det.

God weekend

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR PESSIMISME

Friday, January 16, 2009

HUSKBLAD NEWS - 443

Kære læsere

Så er det blevet fredag igen, den anden i år, så vi har vel ikke helt vænnet os til at skrive 2009... eller har vì? I så fald skriv ind, og fortæl, hvordan du gør. Bare besvar denne mail, så gør resten af sig selv.

Nå... videre til denne uges news. I går var der to store nyheder,der begge handler om liv, så dem tager vi:

- Hovednyheden iTV-AVISEN i går aftes klokken 21.00 var, at der var fundet liv på Mars. Det viste sig så, at der ikke var tale om at de havde fundet liv, men "bare", at de havde fundet metangas, dvs. det vi andre kalder prutter. NASA har nu brugt flere millioner kroner på at sende sonder op, og kigget i teleskoper her på jorden, og hvad finder de så: Et par prutter. Men - og her er det så, at der er en grund til at de er meget kloge mennesker på NASA og ikke bare en merkonom ved en avis - for NASA slutter så, at hvis der er en prut, så er der også en røv, der har slået den prut. DA DA.... Med mindre, at er en skjult aktiv vulkan et eller andet sted på Mars, der så også sender prutter afsted. Vi glæder os til at følge den nyhed, som sikkert vil ændre rimeligt meget - kan ikke lige se hvad, men det vil det helt sikkert.

- En anden nyhed, som aldrig nåede på forsiden noget steds andet end her i HUSKBLAD NEWS var, at der er fundet liv i Marianne Jelveds håndtaske!!! Ja, og det utrolige er, at det taler... lyder lidt som Victor Borge, men han er jo død. Marianne Jelved har ikke turde tømme sin taske for at se hvad det er for en krabat, der lever i den, men har deponeret den hos PET, der lige nu laver undersøgelser på den. Vi vil også følge denne sag nærmere, for vi tror faktisk, at der er mere i den historie end i den første - det er vist bare en omgang luft (hvis I forstår).

Det var alt for denne omgang... vi ses næste uge, og skriv til mig, angående 2009. Eller måske, hvis i har et eller andet specielt nytårsfortsæt, så skriv og lad os andre more os over jer.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR MARIANNE JELVED

Friday, January 09, 2009

HUSKBLAD NEWS - 442

Kære læsere

Det har været en begivenhedsrig uge, hvor vi har været vidne til en masse på den politiske scene, og vores reporter Clive Hansen var på pletten til en af dem.

- Onsdag blev der dannet et nyt parti, nemlig "Tegneseriepartiet Trend Demokraterne", formanden og leder for dette parti, men også en af stifterne, er den navnkundige Simon Emil fra Lönneberg. Jeg spurgte ham, hvem han ville pege på som den nye statsminister efter et kommende valg. "Jamen det er da meget enkelt at svare på. Jeg vil da pege på mig selv. Jeg vil da pege på mig selv. Jeg vil danne en fuldstændig ens regering, hvor det bare er mig der er... der er æh... der er æh statsminister og så min ven herover og medstifter, han skal være ernæringsminister. Så det bliver bare det" udtalte en meget rørt partileder, Simon Emil fra Lönneberg. I kan se hele pressemødet på facebook-gruppen, "Tegneseriepartiets Trend Demokraterne", hvor I også kan melde jer ind.

- Efter det er kommet frem, at Lonet Demand rent faktisk har sagt ja til at skrive sangteksterne til Finn Nørbygaards nye show "IT-Fabrikken", så er projektet røget ind i vanskeligheder af en helt anden karakter - Lonet er simpelthen indlagt på mave-tarm-kirugisk-afdeling efter et maveonde forårsaget af statsminister Anders Foghs nytårstale. "Jeg fatter bare ikke hvad for nogle snævertsynede mennesker der befolker Danmarks regeringen. Jeg kan kun sige en ting: Prøv dog at se jer omkring i verden! Prøv dog at sætte jer ind i den lidelse der er i andre lande. Lidelser som ofte er fremkaldt af kolonialisme" udtaler Lone Demand i en pressemeddelelse. Vi ønsker Lonet god bedring.
 
- Dækhistorien lød ellers i denne uge, at en 48-årig mand fik sig noget af en kold og formentlig også pinlig oplevelse, da han var ude for at stå på ski i Colorado nytårsmorgen. Han skulle ifølge dækhistorien ved et uheld været faldet af sin skilift, og på en eller anden underlig måde have revet bukserne revet af sig, så han han med numsen bar, imens han svævede fra skiliften i 15 minutter. Et ikke særligt appetitligt syn!! Men det er kun dækhistorien, den sande historie er, at Liberal Alliance holdt Nytårstur til Colorado, og at det var dér splittelsen virkelig tog fart. For at hævne sig over en tabt pokerkamp benyttede Anders Samulesen lejligheden til at tisse fra skiliften og ned i hovedet på Naser Khader, der gik nedenfor. Ja, hvad der så skete kan i ser på billederne - men det er ikke kommet frem, om Hr. Samuelsen ramte Hr. Khader... men nu er der en dækhistorie, der for altid kvæler sandheden. Tryk her og se billederne - men det er ikke for folk med sarte nerver. http://www.thesmokinggun.com/archive/years/2009/0106091vail1.html
Det skulle være alt for denne gang - god weekend
Venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR AT TISSE FRA EN SKILIFT

Friday, January 02, 2009

HUSKBLAD NEWS - 441

Kære læsere

... og godt nytår. Vi håber, at I havde en rigtig god aften og nat i onsdags, og at I stadigvæk kan tælle til 10 ved hjæp af jeres fingre.... jeres egne fingre på jeres egen hånd, vel at mærke.

Well... vi sad på kontoret allerede klokken 8.30 den 1. januar og gjorde klar til at udvælge de to bedste nyheder til dig, der ikke har tid til mindre relevante nyheder. Værsgo:

- Finn Nørbygaard trådte i onsdags frem med nyheden om, hvordan hans længe ventede comeback skal foregå. Det bliver med showet "IT-Fabrikken", der lige så meget er et skuespil som et af Nørbygaards sceneshows. "Søs Egelund skal spille Stein Bagger med skaldepande og påmalede (?) skægstubbe, jeg fortæller vittigheder fra mit B-materiale og resten improviserer vi os til". Showet får premiere i Musikhuset i Århus den 7. januar næste år. Der er mange, der glæder sig, men vi er lidt flere, der glæder os til at det hele igen er overstået. MEEEN rygterne vil vide, at teksten til mange af sangene i showet vil blive skrevet af ingen ringere end vores nationalpoet Lonet Demand. Det kunne derfor godt gå hen og blive et rigtigt spændende projekt og det første projekt, som Lonet Demand medvirker i i en rum tid. Men indtil videre er det altså bare et rygter.

- Produkt-udviklere fra legiganten, Pampers, havde en travl, men sikkert fornøjelig nytårsaften og -nat (og nok også en aften, der var våd på mere end en måde). På udvalgte færgekroer i Danmark afprøvede de nemlig deres nye peanuts-øl-ble. "Ideen er, at folk bare skal glemme alt om toiletbesøg, når de er på værtshus. Bleen omdanner via nanno-teknologi affaldsstoffet til et ekstrat, der tilsættes ubrændte peanuttes. Og så kan man så vælge om man vil have en skålfuld peanuttes eller et glas varm peanuttesbutter. Alt producere af den nye ble" udtaler projektleder og PhD-afhandling ved DTU i København, Bjarne Nyvangh. Projektet, der ser meget lovende ud, er et samarbejde mellem Carlsbergfondet, Kims Chips og Pampers. 

Det skulle være alt for denne gang - årets første news. Vi ser frem til et spændende år i selskab med de kendte figurer her i Huskblad-universet. Vi spår, at Lonet Demand i år får sit store comeback og glæder os til at følge den gamle vulkan vågne igen (her taler vi i billeder).

Godt nytår

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FÅR COMEBACKS OG GAMLE VULKANER