Friday, December 19, 2008

HUSKBlAD NEWS - 439

Kære læsere

Endnu en uge er gået i denne fortravlede, stressende og alligevel uundværelige december. Vi harorteret i nyhederne, og fundet frem til to af denne uges uundgåelige nyheder. Så kender du disse to, kan du godt glemmer resten:

- Danmark blev i tirsdags åbenbart vækket af et jordskælv, der havde sit center i Sverige. Vi siger åbenbart, for der er ingen her i Huskblads hjemby, Horne ved Hirtshals, der har mærket noget. Vi var på gaden:

Erling Andersen, Skansebakken: "Jordskælv... næh - det har vi ikke mærket noget til".

Ove Bentsen, Putheden: "Er det ikke bare noget københavnerne har fundet på for at prale overfor os nordjyder, at de har noget, vi ikke har. Men vi vil da hellere have Skagen og havet end et skide jordskælv".

Helga Andreasen, Munkegårdsvej: "Jeg er ikke helt tryg ved det her! Lyder som et svensk terrorangreb på dansk jord. Vi burde tage til genmæle og sende fregatten Olfert Fischer afsted og besætte Øland som et passende modtræk. Så kan de fulde svenskere lære det". 

Vi fra Huskblad Online vil vende tilbage i næste uge med mere om denne situation, som af mange allerede nu kaldes et dansk 11. september.

- Det er længe siden, vi har hørt noget til Lonet Demand, og det ser ud til, at der vil gå en rum tid, før vores nationalpoet igen sender noget poesi på gaden igen. "Jeg er gået hen og blevet politisk aktiv - der går ikke en dag uden at jeg er inde på Politikens hjemmeside og kommentere de politisk højredrejede tegninger tegnet af Wolfenstein-emmenthaler (den nederst på deres side red.). Det er jo ganske grotesk, at de får lov til at sætte dagsordenen på Danmarks national-avis nummer 3. Så lige nu har jeg intet poetisk overskud, så lige nu er der dømt værdikamp" udtaler en ret morgengnaven Lonet Demand.

Det skulle være det...  god weekend

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR AT GÅ AKTIVT IND I POLITIK I STEDET FOR AT SKRIVE DIGTE

No comments: