Friday, December 12, 2008

HUSKBLAD NEWS - 438

Kære læsere

Fra et snedækket Horne i Nordjylland udsendes de hotte og samtidig coole nyheder fra ugen, der snart synger julesalmer på sidste vers.

- Det er ikke bare Finn Nørbygaard, der efter Stein Bagger-stjernens kollaps har mistet penge, og nu må tilbage til sit gamle job. Nej, den førhen så aktive fyrværkeri-producent Eddie, har mistet hele sin opsparing og ser nu kun en mulighed. "Jeg har simpelthen været nødt til at sælge min scooter incl. scootertøj og ditto støvler. Ja, og så er min anpart i en kolonihave også sat til salg - og det hele skyldes Stein Bagger og den økonomiske krise". Eddie overvejer dog at beholde Scooter-støvlerne, nu da han skal til at stampe heksehyl til ulovlige knald-heksehyl i stedet. "Jeg har stadigvæk min kundeliste fra før jeg blev lovlig, så jeg regner med at kunne få gang i forretningen, så jeg kan tjene til dagen og vejen på at sælge mine trampede heksehyl" udtaler en lidt bitter Eddie, der dog er fortrøstningsfuld.

- Hjørring Varmeforsyning og Hjørring Krematorium har fundet sammen i en ny samarbejdsaftale, der sikre en fortsat lav pris for begge foretningers kundekredse. "Vi har lavet en bindende kontrakt, hvor vi forpligter os til at levere en vis antal KwH i varme til varmeforsyningen om året. Til gengæld får vi en højere pris pr enhed" udtaler adm. direktør for Hjørring Krematorium, Aske Udbrændt, der dog ikke vil udtale sig om, hvad der vil ske, hvis de ikke når den lovede mængde KwH. "Men vi må da helt klart være mere i offensiven - mange ude på landet lader sig stadigvæk begrave direkte i jorden, så der er et stort marked endnu - det er jo rent blue water, som vi sagde på handelsskolen".

Det var alt for denne gang - vi ser frem til en hyggelig weekend... og husk: det er tre lys,der skal tændes på adventskransen denne søndag.

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR AT LOVE MERE END DU KAN HOLDE

No comments: