Friday, September 14, 2007

HUSKBLAD NEWS - 391

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Det er os en glæde at kunne videregive nogle af vores iagttagelser for den nu snart afsluttede uge.

- 2. del i Krumme-sagen: Vi fortalte i sidste uge, at spasmageren fra Hjørring, Krumme, deler gratis vingummi-bamser ud, der er tilsat det stærkt vanedannende middel, gelatine. Med hvilket resultat? Vi har givet en dreng skjult mikrofon på og sendte ham afsted. Her er en afskrift.

Krumme: "Davs, kommer du her fra byen?".

Dreng: "Nej, jeg kommer fra Hirtshals?"

Krumme: "Men det er da her i Danmark, ikke?"

Dreng:"Ja, det vil jeg tro"

Krumme: "Men du vil da gerne ha´ en vindummi... de første er gratis. For du kan da ikke li´".

Dreng: "JOOO"

Drengen fik en vingummi, som han lod som om han spiste. Ugen efter kom drengen tilbage med tydelige (dog falske) symtomer på gelatine-hunger.

Dreng: "Gi´ mig en vingummi".

Krumme: "Kun hvis du påvirker din far og mor til at stemme på vores borgermester Finn Olesen næste gang, der er valg".

Dreng: "Det skal jeg nok, det skal jeg nok".

Drengen fik derpå en ny vingummi og en tur i Krummes tog. Men det store spørgsmål er: Hvorfor vil Krumme have at folk stemmer på Finn Olesen? Ja, svaret skal ses på skatteseddelen til alle folk, der bor eller har boet i Hjørring Kommune. Det fortæller vi om i næste uge.

- Vi kan lige nå en anden lille sag også. Dansk films femme fatale Lars v on Trier har netop sendt sit ridderkors tilbage til Dronning Margrethe, fordi han ikke bryder sig om kongefamilien og er utilfreds med dem. Det har fået andre kendisser til at aflevere forskelllige ting også. Skuespilleren Paprika Steen har netop sendt sit sygesikringskort tilbage til indrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, fordi hun er utilfreds med det danske sygehusvæsen. "Efter at have set Michael Moores nyeste film, Sicko, så kan jeg ikke støtte sundhedsvæsenet". Direkte konfronteret med at Michael Moores film handler om det amerikanske sundhedsvæsen udtaler Steen: "Ja, det skulle man jo tro. Men det handler i virkeligheden om det danske. Tag den".

Ja... den må vi nok tage på os! Pas godt på jer selv.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN

Sponsor-annonce:


No comments: