Kære liste
Det er os en glæde at kunne videregive vore iagttagelser fra den nu snart gangne uge.
- 1. del i Krumme-sagen. Et vågent øje - vores udsendte medarbejder i felten - fandt at båndene mellem entertaineren Krumme og borgermester Finn Olesen var for tætte. Denne iagttagelse blev gjort den 11. august under Rollatortræffet i Hjørring (tryk her: http://www.youtube.com/watch?v=qSSl5K9yLD0 ). Vi er nu gået til den og har fundet flere forskellige ting, som vi nu vil afsløre.
En af grundene til at Krumme er så populær er hans vingummier, som han giver til børn og nogle gang også voksne. Men hvad er der i disse vingummier? Vi har sendt nogle prøver til Insitiut for fedtkonservatorium i Glostrup, som er kommet frem til følgende resultat. Vingummierne består af vand, sukker, glukose, smagstof (her æble og jordbær), farvestof (her grøn og rød) og gelatine. Som I nok ved er gelatine stærkt vanedannende og euforiserende, dvs. Krumme giver stærk narko til børn. Og resultatet.... ja, det er endnu mere skræmmende. Men det vender vi tilbage til i næste uge.
- I denne uge havde København besøg af den engelske sangstjerne, Poul Pott. Vi fik et kort interview med ham på vej i toget fra Lufthavnen i Kastrup. Det blev der en åbenhjertig artikel af, som vores free-lance journalist har solgt til ude og Hjemme. Vi fik dog et enkelt replikskifte, for Poul Pott er nemlig meget træt af at blive sammenlignet med nu afdøde Pol Pot, lederne af De røde Khmerer. "Vi er ikke i familie og vi er ikke politisk enige. Jeg går imod al vold, også på politisk plan... og jeg vil aldrig nogensinde sætte mine ben i Thailand". Lyder det fra stjernen, der dog blev hilst velkommen i lufthavnen af en mængde skilte og bannere fra Rød Fraktion netop med hilsenen "We welcome you, Pol Pot".
- Den dansk-fødte forsker ved Syddansk Universitet, Dr. Æget, der netop for 14 dage siden er blevet far for anden gang, barsler nu med en DVD om børneopdragelse. "Folk kan se på skærmen, hvad de kan forvente på forskellige tidspunkter, hvad barnet kan ungefär, hvornår og den slags... det er rimeligt cool. Det er en fremragende ressource for alle forældre", slutter forskeren. Springet fra at undervise i diskrete tal og så til at udgive en DVD om opdragelse var oplagt for ham. "Ja, det lå lige til højrebenet" gnækker Æget og kigger skælmsk på sin 14 dage gammel søn på gulvet.
Det skulle være alt for denne gang.... hyg jer i weekenden.
venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR DVD-ER LAVET AF NON-EKSPERTER
No comments:
Post a Comment