Friday, December 30, 2005

HUSKBLAD NEWS - 309

Sponsor-annonce:
Acomma

Kære læsere

Vi håber, at I har haft en rigtig glædelig jul, og nu er parat til næste store fest: Nytår. Vi er i hvert fald klar med årets absolut sidste news:

- Det kommende år byder på den længe ventede nye Niels Malmros´ film, "Flanderen rundt". Den har Bodil Udsen i hovedrollen sammen med den fynske karakterskuespiller, Vagn Top, men ellers har instruktøren holdt sine kort tæt ind til sig. Det er dog kommet frem, at det er hans første bud på en dogmefilm, dog krydret med lidt science-fiction og "som alle hans film indeholder denne naturligvis et ellement af robinsonade" udtaler den kyndige filmanmelder, Hans Andersen. "Men alle regner med at det bliver hans hidtil bedste film, så forventningerne er skyhøje"

- Efter den udtalte succes med at fejre H.C. Andersen i 2005 vil Københavns kommune forsøge at få den næste millitære konflikt til at udspille sig i hovedstaden, da det automatisk vil tiltrække en masse journalister fra CNN og andre store TV-stationer. "København skal markedsføre sig som en kommune, hvor der sker noget - andet end havfruen" udtaler en storsmilende overborgermester, Skridt Bjerggaard. Det er dog ikke noget, der sådan lige hænger på træerne, da der er skarp konkurrence om næste konflikt, men Danmark har meget gode kort på hånden qua sin placering mellem England og Sverige, Norge og Tyskland - lyder en hurtig vurdering fra formanden for Danmarks Turistraad, Finke Claus.

- For en gang skyld vil vi her giver os i kast med at fortælle om vejret, da det har stor betydning for afholdelse af morgendagens fest. Vi har dog ikke de gode nyheder at bringe videre, da DMI varsler skypumper over det meste af landet. Man råder folk i Jylland samt på ørene til at blive indendørs, da det kan være forbundet med livsfare at begive sig udenfor.

Men derfor kan vi jo nok have en god nytårsaften... ikke? Godt nytår - og tak for det, gamle!

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR DANMARKS PLACERING MELLEM TYSKLAND OG NORGE

Friday, December 23, 2005

HUSKBLAD NEWS - 308

Sponsor-annonce:
Få den danske film Ambulancen til kun kr. 0,-
Læs mere her

Kære læsere

I aften er det aftenen før den store aften, og det kan naturligvis ikke andet end øve indflydelse på ugens news!

- Julemanden (alias Torsten Hansen) i Magasin du Nord i København fik sig en slemforskrækkelse, da han ankom til sin arbejdsplads i lørdags og skulle klæde om. Nogle spøjse folk havde stjålet julemandstøjet og erstattet det med et Hitler-kustyme. Så det var Adolf Hilter, der delte chokolade ud i Magasin hele formiddagen indtil der var fundet en erstatnings-julemandsdragt. "Men Torsten kunne måske nok have sagt ´Ho ho hoooo´ selv om han var klædt ud som Hitler. Det er faldet mange for brystet, at han rendte rundt og råbte ´Sieg Heil´" udtrykker en dybt skeptisk ejer af Magasin du Nord, Franz.

- Brylle Kirke i nærheden af Odense har i r ville komme det virvar af lemmer og børn til livs, der hvert år skaber kaos ved julegudstjenesten. Den kendte TV-prædikant, Jørgen Flensted-Jensen, der også er præst i Brylle, har simpelthen solgt lodsedler til gudstjenesten. "Vi lukker kun dem ind, der har skrabet 3 julekrybber på deres skrabelod!" udtaler en fornøjet pastor, der kan se hen til et overskud på 20000 kroner, da salget er gået glimrende. "Resten, der ikke får gevinst, kan komme 2. juledag og høre om Sankt Stefanus". Biskoppen Kresten Drejergaard er vild med idéen, og regner med at gøre det obligatorisk i hele sit rige.

- Mange sømænd har det svært i julen, når de er hjemmefra og ikke kan nyde julen sammen med deres nærmeste. Det har Kvickly og Merlin gjort noget ved.De tilbyder en oppustelig familie, som man kan have med sig. Man indsender billeder af sin familie og så sender de nogle dukker, der ligner på en prik og har den rigtige størrelse og med en båndoptger kan de også sige noget. "Det er måske lidt sent at gøre reklame med det, men mange sømænd har allerede været glade for idéen og overvejer om de ikke burde købe sådan en til næste år" udtaler manden bag idéen, opfinder Georg Løsmand.

Det skulle være alt for denne gang... I må have en rigtig glædelig jul, og vi vender tilbage næste fredag, med årets sidste omgang af NEWS.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR OPPUSTELIGE FAMILIER

Friday, December 16, 2005

HUSKBLAD NEWS - 307

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Så er der lidt over en uge til det bliver jul, og de forskellige juleforberedelser er ved at falde på plads. Hvem skal i år have farmor på slæb? Hvem skal købe gaven til den, der finder mandlen... og hvorfor xdgajavdj skal det altid være den yngste, der SKAL have den? Ak ja - sådan er der forskellige forberedelser, der er nødvendige her i den søde juletid. Men her på redaktionen har vi kun øjne for ugens news:

- I Hjørring kan man for tiden se et brag af en forestilling i bedste Ludvig Holberg-stil. Folk strømmer til fra nær og fjern for at overvære skuespillet "Jeppe på Bjerget" - torsdag i sidste uge var der således fornemt besøg, da selveste den amerikanske præsident, Georg Bush overværede forestillingen. Skuespillerne var ikke blevet underrettet før sidste øjeblik, så de måtte improvisere oversættelsen til engelsk. "Everyone says that Jeppe is drinking, bu no one is asking why he is drinking" - en sætning,der helt klart ramte den amerikanske præsident, der selv har kæmpet med et alkoholproblem, inden han blev born-again. Bush sad med våde øjne under hele forestillingen og forlod straks efter forestillingens afslutning Hjørring i et F-16-fly.

- Apropos Nordjylland, så åbnede Hirtshals Havn fredag den nye fiske-terminal under stor international bevågenhed. "Det er verdens eneste terror-sikrede fiske-terminal. Hver eneste fisk gennemlyses for evt. bomber og skarpe genstande, inden de lukkes ind i terminalen" udtaler havnedirektøren Flemming B. Den nye sikring kommer i kølvandet på at filmstjernen Flipper sidste år blev anvendt i et terrorangreb i Bombay Beach-vacinations-resort. "Det skal og vil ikke ske her i byen" råbte Flemming B som aflsutning på sin tale.

- Den nyeste historieforskning viser, at Adolf Hitler i virkeligheden var en kvinde med for mange mandelige kønshormoner. "Jeg fandt ud af det, da jeg prøvede at læse "Min Kamp" baglæns - den er jo fyldt med en masse hemmelige beskeder. Hitler var i virkeligheden en ulykkelig kvinde, der gemte sig bag et hård ydre. Havde han levet i dag ville han nok beklæde en stilling som underholdnings $vært på Danmarksradio eller kommentator for Melodi-Granprix"

Det skulle være alt for denne gang - på søndag skal I tænde fire lys på jeres adventskrans. I ved den krans I har stående med fire lys og violette bånd!!

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR MANDELIGE KØNSHORMONER

Friday, December 09, 2005

HUSKBLAD NEWS - 306

Sponsor-annonce:
Du får svar inden 48 timer og op til 30.000,- på lommen
Læs mere her

Kære læsere

Så må vi lukke den 9. låge op i vores julekalender - jeg selv har den julekalender, som Turborg udsender hvert år med 24 øl lige til at trække op. Den ene bedre end den anden - jeg ved det, for jeg har lukket alle op, og er nu i gang med min 3. julekalender (plus det løse, når jeg bliver inspireret). Men godt smurt kan vi nu fra redaktionen fortælle de gode nyheder her til i dag:

- Den kendte TV-prædikant, Jørgen Flensted-Jensen, er som vi ved ikke bange for at tage ny metoder i brug. Således kunne man møde ham i sin sognekirke holde gudstjeneste 1. søndag i advent med overskriften "Skrig, skrål og Fadervor" - en titel, der faldt mange for brystet. I denne søde tid, kan man finde præsten i Brylle Brugs, hvor han har opstillet en skriftestol. "Mange køber mere end godt er i denne tid, så kan de komme ind til mig og få tilgivelse for deres begær efter gaver og ussel mammon" udtrykker en glad Jørgen, der ikke er bange for om han bliver kaldt katolsk. "Ringer biskoppen var det bare for sjov".

- Ellers er ugen, som vi forlader, den uge, hvor retten i England slog fast, at sangeren Robbie Williams ikke er bøsse. Det har ellers været hævdet fra den samlede engelske presse, i kølvandet på sangerens biografi. Det er der sikkert mange piger, der er rigtig glade for... især tænker vi på vores danske nationalpoet, Lonet Demand, der sidste år skrev en hel digtsamling, udformet som en kærlighedserklæring til den britiske sanger. "You know, I have only eyes for you" skrev han tilbage til hende som tak.

- Ugen, som vi forlader, er også ugen, hvor krudtfabrikant Eddie Spagethi præsenterede sit nye tiltag: Det rullende krudtlager. "Jeg er vild med idéen - jeg kører rundt i byerne med mit lager af krudt, og når butikkerne mangler krudt, så ringer de bare, og så er jeg dér indenfor 15 minutter - garanteret" smiler en pengestærk Eddie. Og det ulovlige? "Jo, hvis man spørger om man kan få noget af det, der siger bang, så kan vi nok også klare det"

Jeg tror det bliver et festligt nytår- vi har sikkert meget indestængt, der skal fyres af den aften. Men først julen og først skal vi lige have næste fredag med også.... hvor newsne igen melder sig.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR DEN USLE MAMMON

Friday, December 02, 2005

HUSKBLAD NEWS - 305

Sponsor-annonce:
Brug for et nyt webhotel? www.acomma.com

Kære læsere

Så er det igen blevet december - tiden går ufatteligt hurtigt - vi vil begynde julemåneden med en god omgang news:

- Kirkeminister Bertel Haarder (også kendt som manden med radarøjnene) har udsendt et nyt direktiv, der ikke blot tillader, men ligefremmen opfordrer landets præster til at forkynde det glade budskab om julemanden og hans rensdyr juleaften. "Det er jo alligevel det julen handler om for de fleste" udtaler en skambidt kirkeminister.

- Samme kirkeminister har nu også sat et ben til jorden i den megen ballade, der er om hvilken farve båndene på en adventskrans bør have for at være den orginale farve og altså den rigtige farve. "Mit svar skal ses som et kompromis mellem min egenskab som kirkeminister og undervisningsminister, så jeg er ikke partisk, når jeg slår fast, at den rette farve naturligvis er violet... alt andet er bare pjank og pjat" udtaler den farvestrålende minister, der nu langt om længe er trådt i karakter.

- Spørgsmålen hober sig op, efter at Erik Ballings død sidste uge, ikke mindst efter at det er kommet frem, at Erik Balling og ikke Poul Bundgaard spillede Keld fra Olsenbanden. I nogle hidtil hemmeligholdte papirer står der, at Poul Bundgaard altid har lidt af sceneskræk og derfor ikke turde spille den kendte rolle efter at denne blev en kendt figur efter de tre første film. "Han var helt hysterisk, men så trådte jeg til" skal der blandt andet stå.

Det skulle være alt for denne gang - god weekend og husk at tænd det andet lys

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR RØDT BÅND PÅ ADVENTSKRANSEN