Kære læsere
Så er det blevet tid til ugens hotte news:
- Det er længe siden vi har hørt noget til Big Face - vi opsøgte hende på sine forældres boplæl i Bellinge ved Odense. Hun har det fint og har netop afsluttet sin uddannelse som kosmetolog. "Jeg skulle ellers have foretaget en ansigtsløftning i sidste uge, men den blev aflyst på grund af snevejret. Håndværkerne må ikke gå på deres stillads, når der er overisningsfarer - det forstår jeg egentlig også godt. Men jeg glæder mig til at få det gjort - jeg slæber min hage mod asfalten, så en ansigtsløftning er bestemt ikke luksus" udtaler Big Face.
- Lidt kultur: Der er dukket en ny skagensmaler op i den ellers lukkede og eksklusive klub. Man har fundet ud af halvdelen af Anna Anchers billeder slet ikke er lavet af Anna Ancher, men af den ellers ukendte maler, Anders Møller, der havde en kort affære med Anna Ancher (den varede i cirka 20 minutter). Men efterfølgende har maleren kopieret Annas "streg" og har sendt en masse malerier til hende med Annas egen signatur. "Så der er vel ikke noget at sige til, at vi troede at det var hendes egne malerier" udtalte en MEGET opkørt musseumsdirektør, Claus Clausen. "Det er totalt banebrydende - Danmarks kunsthistorie skal skrives om, med mindre vi vælger at holde dette skjult". Indtil videre er det kun Huskblad Online, der har bragt nyheden, så hold øje med om den dukker op andre steder, eller om den virkelig forbliver skjult. Husk: Du læste det først hos os.
Slut for denne gang...
Venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR FALSKE ANNA ANCHER-malerier.
No comments:
Post a Comment