Kære læsere
Ja, krisen kradser virkelig - så det med at finanskrisen er et overstået kapitel... ja, det kan vi ikke mærke meget til her på Huskblad.dk... men vi klarer sikkert ærterne... især når vi har skåret så kraftigt ned på vores kerneprodukt: Nyhedsbrevet Men det sker altså ikke i denne uge, hvor vi går helt amok i kunst og kultur:
- I år er det 65 år siden, at Danmark blev befriet fra Tysklands besættelse. Men 4. maj har lige siden - på nær i de vanskelige år under oliekrisen - været den dag, hvor Asdal Borgerforenings kultur- og forfatterlegat bliver uddelt til lokale udøvere af disse kunstgenre. I år var det tre af egnens lovende og ikke mindst yngre forfattere, der modtog prisen ved en stående ceremoni ved den nedlagte dagli-Brugs´ gavl i Asdal/Allingdam. Det var Mogens Larsen, Hirtshals, der nu kan glæde sig over et 3 årigt arbejdslegat på 340 kroner, til udarbejdelse af hans store Vendsyssel Krønike. Karl Hansen fik rejselegat på 42 kroner til færdiggørelse af sin PhD om Hjørring i gamle dage. Og den yngste af årets legatmodtagere, Har ald Spaune, modtog et såkaldt opmuntringslegat på 122 kroner til indkøb af filmsudstyr til sin projekt om at filme alle gader i Nordjylland og lægge det på nettet. "For så kan man sidde hjemme ved sin computer og se sit eget hus på Internettet" udtaler juryen. Der var i år hele fire ansøgere til legatet - så en måtte altså afvises. Ansøgningen fra Johannes Munk blev afvist med den begrundelse, at forfatteren havde været død i 53 år. Vi glæder os til at se hvad de lovende forfattere og kulturpersonligheder får ud af deres penge.
- Ellers er det ikke så meget bøger vi fra Huskblad.dk er interesseret i. Nej, vi er mere til det, der hedder konceptkunst, og vi vil gerne med denne ugens nyehdsbrev hylde en af de helt store, nemlig Yoko One, kvinden, der var skyld i af vi ikke længere har The Beatles. VI har gravet i lidt af hendes kreationer, og vi må nok sige, at hun bestemt ikke har levet forgæves. Et kunstværk kunne være disse opfordringer: "Kig på solen, til den bliver firkantet", "Få samtlige ure i hele veerden til at gå to sekunder for hurtigt uden at nogen lægger mærke til det". "Lej et fly. Inviter alle. Bed dem skrive et testamente til dig, inden de går om bord". Interessant ikke?
Vi slutter hermed af... tak for besøget. Og på gensyn.
Venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR AT SKRIVE TESTAMENTE FØR EN FLYVETUR I ET LEJE FLY
No comments:
Post a Comment