Kære læsere
Så er det tid til endnu en omgang Huskblad News her fra Huskblad Byen:
- Eddie Spaghethi er ved at gøre sig klar til Klimaflop-mødet i næste uge i København, det såkaldte COOP15 (sponsoreret af COOP, det,der hed Brugsen i gamle dage). "Ja, jeg har trampet heksehyl svarende til det, jeg normalt sælger til 3-4 nytårsaftner, og jeg er helt sikker på, at detnok skal blive solgt alt sammen" udtaler Eddie Spaghethi. "Men er det ikke meget umoralsk at sælge skyts til autonome?" spørger Deres udsendte Medarbejder. "Hvem taler om at sælge til autonome - det er da beregnet til ordensmagten" slutter en storsmilende Eddie, der er ved at blive stueren efter at han er blevet borgermester i en af de mange fynske banan-kommuner.
- Det kom frem i dag, at endnu en bog om danske soldater i Afghanistan udkommer - forfatteren er overkonstabel Michael Kattrup Lassen. Denne er dog blevet censoreret af forsvaret, for forfatteren ønsker nemlig en karriere i forsvaret og ikke ønsker problemer på den bekostning. Ja, selv følgende pressemeddelelse har han ladet censorere: "Jeg er glad for den meget store interesse, der har været om min bog om min udsendelse til XXXXXXXXXXX. Her kan du læse om XXXXXXX og XXXXX og XXXX... ikke mindst, den spændende episode, hvor jeg XXXXXXXXXXXXXXXXX, og talte med XXXXXXX, der var dernede i XXXXXXX. Og også da en officer, der hed Perk XXXXXXXXXXXXXX det lo vi meget af den dag. Så alt i alt - læs bogen, den koster kun XXXXX kroner".
Det var alt for denne gang...
venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR CENSUR
No comments:
Post a Comment