Friday, October 16, 2009

Huskblad News - 472

Kære læsere

Så er efterårsferien ved at være slut for rigtig mange af os - det betyder, at der skabes en masse trafik og en masse spændende kødannelser, irritation og sågar opstår der nye skilsmissegrunde. Men det er vi andre jo heldigvis befriet for - alle os, der blev hjemme og passede vores arbejde ... alle os, der holdt ud - kort sagt: Alle os, der er SÅ misundelige på de andres ferie, at vi skynder os at byde velkommen til denne uges news:

- I lørdags vandt Danmark overr svenskerne og indløste en billet til VM i fodbold i Sydamerika - nærmere bestemt Brasilien. Det foregår dog først næste år, så der er god tid for vore spillere til at afklimatisere og opleve Brasiliens kulturelle særstatus og kulturarv. "Ja, jeg er allerede ved at se alle 340 afsnit af plantageejerens datter, Morten (landstræner Morten Olsen) har købt den som klassesæt, så vi har alle fået en DVD med os hjem fra sejren i lørdags. Den er faktisk rigtig god. Jeg holder med plantageejeren" udtaler en meget rolig Rommeltal.

- Ikke alle var lige begejstret over at Kronprins Frederik nu er blevet medlem af den olympiske kommite - og nu kommer der et angreb fra en helt anden uventet kant: Domprovsten ved Frederiksværks Kirke, Eigil Bov-Madsen: "Jeg er ikke sikker på, at han nogensinde vil kunne varetaget hvervet som konge af Danmark AF GUDS NÅDE og derved være kirkens fysiske overhovede i Danmark... og grunden dertil, spørger du nok, jo, den er at han nu har meldt sig ind i en forsamling, der hylder olympens guder. Det er guder som Odyseus, Platon, Zeus og Samson bare for at nævne et par stykker. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil være præste under en så mangefolds-afgudsdyrende konge" udtaler Eigil Bov-Madsen, der holder sin afskedsprædiken sidste søndag i oktober... så der er nok ingen risiko for at han får en Kong Frederik over sig.

Det var alt for denne gang... smut nu ind på www.huskblad.dk og deltag i debatten.

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR EIGIL BOV-MADSEN

No comments: