Friday, October 30, 2009

HUSKBLAD NEWS - 474

Kære læsere

Så er det snart november, og nedtællingen til jul er begyndt... men her er julefri zone... I denne uge har vi kultur på programmet:

- Så blev det endelig afgjort, det, vi alle har ventet på med spænding, nemlig, hvem der blev årets vinder af DRs store satsning, Talent 09, og det blev den hyggeligt-buttede versmager fra Horsens, Pimperen... eller sådan et eller andet. "Han er jo en rigtig gævflap, de stryger om sig med digte hele tiden, det er som om han er en omvandrende Öhenschläger eller Ingemann for den sags skyld. Hvor er det bare argerligt, at han ikke stillede på i X-factor, for så kunne det være, at han havde lært at synge undervejs. Det er min eneste anke imod ham - han burde synge i stedet for at stå og råbe. Men når han nu står og råber, så gør han det faktisk ret charmerende... sådan på en rebelsk måde" slutter Katrine Ib, Huskblad Onlines freelance-kulturjournalist.

- Denne uge har også været den uge, hvor vi har kunne se Michael Jackson-filmen, "This is it" - og det kan man vel løst oversætte med "Det var så det". Nu har Huskblad News som organisation ikke været så vild med Michael Jacksons musik, da vi er mere over i retningen af Udo Lindenberg og det tyske band, Die Prinzen.  Og vore ønske er, at nu, når verdenscenen har sagt farvel til Jackson, at der så er plads til lidt tysk kvalitetsmusik. For hvem andet end Die Prinzen og Lindenberg kan løfte opgaven? Og det ville jo også skæppe godt i kassen: "Ich wär so gerne Millionär, dann wär mein Konto niemals lehr", som Die Prinzen synger i sangen, Millionär (Katrine Ib - freelance-kultur journalist)

Så har I også fået kultur for alle pengene - god weekend.

vh

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR TYSKE SLAGERE

Friday, October 23, 2009

Huskblad News - 473

Kære læsere

Vi har fået et hav af breve, der påstod, at vi havde lavet en fejl i forbindelse med næste VM. Der er opstået den misforståelse, at VM i fodbold skal afholdes i Sydafrika... det er langt fra at være sandheden. Det skal foregå i Brasilien - det har Barack Obama bestemt, da han var i København sidst. Flink fyr...

- Der har været to royale nyheder i denne uge: Kronprinsen skulle have flirtet med en ukendt brunette og Droningen skulle forlade tronen, så Henrik kan drage til sit elskede Frankrig. Hvad det sidste angår aner vi intet, men vi kan fortælle, at brunetten, som kronprinsen angiveligt skulle have flirtet med, er ingen ringere end Bupper, der er ved at lave en ny udsendelsesrække, hvor han udsætter sig selv for de mest tåbelige ting. Her skulle han altså forsøge at forfører Frede... og det er åbenbart lykkes. Hoffet har ikke bare nægtet at udtale sig, men har også sendt fogedforbud til fogedretten for at få stoppet udsendelsen... men I kan sikkert finde udsendelsen på DVD i Politiken på mandag.

- Vi har alle sammen vidste det ... i meget lang tid, men nu er det endelig kommet fuldstændug klart frem: Bjarne Riis og Anders Fogh Rasmussen er tvillinger! Man kan egentlig godt se det, hvis man prøver... Denne nyhed blev afsløret, da Bjarne Riis skulle aflevere en urinprøve ved et standdard-check på en bodega i Randers. Af omveje kom den os i besidelse, der længe har ligget inde med en prøve af samme slags, bare fra NATO-chefens domæne. Og vupti kunne en DNA-tekst udføres... hvad dette for af konsekvenser for Bjarne Riis og dansk cykelsport iøvrigt er for sent at udtale sig om.

Det skulle være denne uges news... hold på hat og briller... det er efterår...

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR LØBSKE  URINPRØVER

 

Friday, October 16, 2009

Huskblad News - 472

Kære læsere

Så er efterårsferien ved at være slut for rigtig mange af os - det betyder, at der skabes en masse trafik og en masse spændende kødannelser, irritation og sågar opstår der nye skilsmissegrunde. Men det er vi andre jo heldigvis befriet for - alle os, der blev hjemme og passede vores arbejde ... alle os, der holdt ud - kort sagt: Alle os, der er SÅ misundelige på de andres ferie, at vi skynder os at byde velkommen til denne uges news:

- I lørdags vandt Danmark overr svenskerne og indløste en billet til VM i fodbold i Sydamerika - nærmere bestemt Brasilien. Det foregår dog først næste år, så der er god tid for vore spillere til at afklimatisere og opleve Brasiliens kulturelle særstatus og kulturarv. "Ja, jeg er allerede ved at se alle 340 afsnit af plantageejerens datter, Morten (landstræner Morten Olsen) har købt den som klassesæt, så vi har alle fået en DVD med os hjem fra sejren i lørdags. Den er faktisk rigtig god. Jeg holder med plantageejeren" udtaler en meget rolig Rommeltal.

- Ikke alle var lige begejstret over at Kronprins Frederik nu er blevet medlem af den olympiske kommite - og nu kommer der et angreb fra en helt anden uventet kant: Domprovsten ved Frederiksværks Kirke, Eigil Bov-Madsen: "Jeg er ikke sikker på, at han nogensinde vil kunne varetaget hvervet som konge af Danmark AF GUDS NÅDE og derved være kirkens fysiske overhovede i Danmark... og grunden dertil, spørger du nok, jo, den er at han nu har meldt sig ind i en forsamling, der hylder olympens guder. Det er guder som Odyseus, Platon, Zeus og Samson bare for at nævne et par stykker. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil være præste under en så mangefolds-afgudsdyrende konge" udtaler Eigil Bov-Madsen, der holder sin afskedsprædiken sidste søndag i oktober... så der er nok ingen risiko for at han får en Kong Frederik over sig.

Det var alt for denne gang... smut nu ind på www.huskblad.dk og deltag i debatten.

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR EIGIL BOV-MADSEN

Friday, October 09, 2009

Huskblad News - 471

Kære læsere

Så er der gået lidt over en uge med vores nye hjemmeside, www.huskblad.dk og vi må sige, at vores forventninger ikke er blevet skuffet... tværtimod. Hitsne strømmer ind som skidt ud af en spædekalv og folk kommer med lutter positive tilkendegivelser. En af dem slutter af med: "Ja, jeg fristes til at bruge en kliche... God gået". Så tak skal I have! Vi lukker ikke hjemmesiden sådan lige med det samme... så hæng på!

- I denne uge har folketinget haft deres første arbejdsdag - og traditionen tro begyndte man i slotskirken for at lægge det nye arbejdsår i Guds hænder. Det faldt muslimen og medlem af Folketinget Kamal Karresi for brystet, så han lavede en anti-gudstjeneste på samme tid. Hans menighed var dog ikke så stor. Men hvad ikke er kommet frem, er at folketingsmedlem Herbert Larsen fra Lem lavede et protestmøde til protestmødet. "Ja, jeg er led og ked af alle de møder - arbejdsåret er jo ikke gået i gang, og så har vi allerede et møde. Det synes jeg er for ringe og for udemokratisk, Kamal Karresi overholder ikke spillets regler" udtaler en meget fortørnet Herbert Larsen fra Lem.

- Næste nyhed er en leder: Den amerikanske præsident forlod Danmark meget tidligere end ventet, da det kom frem, at han var blevet lokket herover på falske præmisser. Det hele var aftalt spil for at nedværdige USA og landets præsident. Det er jo ikke første gang, at man forsøger at lokke nogle til Danmark på falske præmisser - tænk bare på videoen med Karen fra Visit Denmark... der er altså en rød tråd gennem det hele.

Men hvorfor skulle det dog lige gå ud over Danmark og dansk politi og dansk trafik? Især det sidste er vi på redaktionen skide træt af, for chefredaktøren Kim B. Nielsen skulle have været på Mallorca hele denne uge, men missede flyet på grund af alt det virvar, der var omkring præsidentens besøg. Så ingen grisefester til ham i denne omgang - "lort" udtaler en meget vred chefredaktør.

Det var alt for denne gang. God weekend!

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR AT BLIVE LOKKET TIL DANMARK PÅ FALSKE PRÆMISSER

Friday, October 02, 2009

HUSKBLAD NEWS - 470

Kære læser

Lige på med newsne:

- Jeg skriver disse linie tændreklaprende... og jeg ved ikke helt hvorfor. Jo, jeg har stået her ved lufthavnsterminalen i Kastrup med mine bamuda-shorts i lidt over en halv time... for ja... i dag er der stor Obama-dag. I dag kom Obama til Danmark (Michele Obama er her allerede, så måske får vi et lille kindkys at se som velkomst?) . Det er langt det største, der sker i Danmark i år. Jeg har stået her sammen med en storrygende Ulla Therkelsen fra TV2-NEWS, der med en smøg i flaben lige har sagt: "I dag er vi alle trainspottere!"... jeg ved ikke helt hvad det er, men vi grinede meget af det. Men det store var, da vi så Obamas Boing 727... dette smukke blå og hvide fly med Obamas segl! Han skal jo tage imod værtsskabet for næste OL, der skal foregå i Chicago. Efter en kort tur ind i Taxfree-shoppen var han af sted i sin bil "The beast".

Nu glæder jeg mig til at høre en af hans taler, som han skal holde her i Danmark - det skal nok blive historisk. Jeg tror også han skal en tur forbi den lille havfrue - og jeg ved det ikke,  men mon ikke, at han og Michelle tager af sted til USA igen på mandag. Det bliver ren fest her de næste dage! Og jeg - John Malurt... freelance-journalist på Huskblad Online... var og er med! God fest, Danmark!

- En anden nyhed er, at nu er vi på plads med vores nye hjemmeside, www.huskblad.dk så tillykke Danmark!

Det var alt for denne gang. God weekend.

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR THE BEAST