Friday, November 28, 2008

Huskblad News - 436

Kære læsere

Det er blevet tid til at vi igen kigger med et (k)ærligt blik på den uge, der nu snart er gået. Vi har et emne denne gang, nemlig bompenge. Skal det være tilladt i vores hovedstad? og er det helt uden problemer, som Overborgermesteren Smidt Bjerggaard mener.

- Debatten om bom-penge ser ikke ud til at ville stoppe - det har vi naturligvis en dugfrisk analyse af. Vores politiske kommentator, Nicholaus, kommer med denne bemærkning: 

Socialdemokratiets banerfærer i København, Smidt Bjerggaard holder fast i idéen om, at alle, der vil ind i hovedstaden med bil, skal smide 25 kroner, hvis det er i myldretiden. Men hele idéen har en social slagside. 0Betalingszone rammer nemlig kun de fattige eller de ikke-så-velbeslåede. Alle dem, der ikke har råd til at bo i København og Frederiksberg (fattig-danskerne), men som må flytte ud til Ringsted og Sorø eller Køge for at få råd til et hus, have og børneværelser, og som hver dag må ligge og brænde benzin af for at komme ind til deres lorte-slave-job - og som ikke reelt har mulighed for at gøre brug af kollektive transportformer, fordi de skal hente og bringe deres børn i institutioner.

Betaling rammer kun de fattige, for de rige (som jeg) har råd til at betale, uden at det påvirker vores levestandard.
Så betaling til København er det samme som færre julegaver, ferier, sommer-is og oplevelser til de fattiges børn. Synd, men det er politikerne i de fattiges partier, der vil have dem gjort endnu fattigere. Men det er jo det sjove ved demokratiet. Er Søvndals og Thornings partier socialt bevidste af navn eller af gavn - se det er det spørgsmål de fattige kunne stille sig, men det gør de sikkert ikke. Man stemmer efter tradition. Dem om det. Jeg er som sagt ligeglad. Iøvrigt kan jeg cykle på arbejde - så selvom jeg er rig kan jeg også få lov at beholde mine penge i lommen, og sådan skal det være. Her i landet er det de fattige, der skal betale. Det mener de socialistiske partier åbenbart også. Så betaling til København: Det går socialisterne ind for. Ha, ha, ha.

- Borgermester i Ringkøbing-Skjern Kommune og formand for Rinekjøbing Antennelaug, Jens-Otto Hansen synes, at det er en vældig god idé med betaling. "Det er en rigtig god ide" udtaler Jens-Otto. D"en må kunne bruges flere steder. Hvad med at lave et tilsvarende system for københavnere her ved de vestjyske strande, så vi kunne få plads til vores egne biler. Vi kunne så opkræve dobbelt takst af tyskerne med et ekstra tillæg for sandslotte. Det vil nok sætte rigtig gang i turismen." I Nordjylland ved Hirtshals forsøger en gruppe lokalpolitikere, der endnu ikke vil have deres navne frem, at få indført bump-penge - 2 kroner pr. bump. "Vi er jo byen med de fire bump - som Niels Hausgaard synger om - så vi kan jo hurtigt få penge til de årlige æbleskiver" udtaler den yngste af gruppen, den lidt over 40-årige landmand, Søren.

Det skulle være alt for denne gang. Vi håber, at denne uges news har nuanceret debatten om bompenge - tingene er ikke så enkle, som man ofte får dem beskrevet. Og huskl - du læste det først her hos os, og måske også hos TV2.

Venlig hilsen og god weekend

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR LOKALPOLITIKERE, MED DERES MENINGERS MOD.

No comments: