Friday, August 22, 2008

HUSKBLAD NEWS - 423

Kære læsere

Egentlig burde denne omgang Huskblad News udkomme med sørgebind, for i denne uge har Danmark sagt farvel til Otto Leisner. Vi har haft en masse gode grin og barndomsminder med denne mand - han har altid været der. Og selv om han nu er død, vil han alligevel fortsætte med at være her.

Vi overvejede, om vi skulle droppe ugens news på grund af dette dødsfald, men vi tror ikke det vil være rigtigt. Otto Leisner var en "The-show-must-go-on"-mand. Om så det sneede inde i tv-studiet og Gøngehøvdingen kom ind med en papegøje (som det skete i Pladeparaden på et tidspunkt), så lod han sig ikke ryste af kurs, men fortsatte sit show. Så derfor ugens hotte news alligevel.

Æret være hans minde.

- Der er stadigvæk ballade omkring DM i sovs, som endte med at hollænderen Katja de Volkenberg vandt med en kold dild-sovs til fisk. Den spanske deltager, Widido de Kalenga, der kom ind på en andenplads med en von-due sovs, samt den italienske deltager, Francisko Giovani, der fik en tredje plads, har klaget til verdensorganisationen for Sovs WOG, World of Gravy. WOG er den øverste myndighed indenfor sovs. Grunden til klagen er, at det påståes, at vindersovsen blot var en omgang KIMS dild-dip. "Man kan ikke se stort på de gældende regler, og det kan ikke være rigtigt, at sådan noget finder sted under DM i Sovs. Vi mener, at et rigtigt forsvar vil give vores sportsfolk, som er helt exceptionelle, muligheden for at få guldet tilbage" siger formanden for den spanske Sovse-forening. En ekstern tilskuer, Jytte Jensen, kommer med denne bemærkning udenfor på torvet i Mariager. "Personligt synes jeg, at det strider mod de sovsiske idealer, at man ikke vil acceptere dommernes afgørelse. Det havde alle forud for eventen skrevet under på, at de ville".

- Problemerne følger stadigvæk den lidt overvægtige busschaufør, Palle Bom-bom, der i forsommeren holdt ferie i Algeriet sammen med kone og børn. For da han var ved at forlade hotellet opdagede han, at kone og børn var blevet bortført af millitanter. "For det første kræver de 48 køer, en kamel og samtlige afsnit af Friends for at frigive dem, men de kræver også, at jeg mooner i mindst 10 sekunder foran Aftenshowets studie på rådshuspladsen, imens det filmes. De strammer skeurn, det er jo dog kun kone og børn" udtaler en skuffet Palle bom-bom, der hellere vil se OL, selv om det er komunistisk propaganda hele vejen igennem.

Det var alt for denne omgang -

venlig hilsen

Nyhedsredationen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR OL I ET KOMMUNISTISK LAND

No comments: