Kære læsere
Tiden til nyheder er atter ved at indfinde sig. Vi ser tilbage på en meget turbulent uge rent nyhedsmæssigt. Der har været både lidt til gråden og lidt til grinet... men intet undgår Huskblad Onlines nærsynede falkeblik.
- Kultusminister Brian Mikkelsen er blevet sat godt og grundigt på plads af sin chef, statsminister Anders Fogh Rasmussen, der kalder Brian M for hyklerisk. Men for at vise sit storsind og overskud, så har Brian besluttet sig for at lade tingene gå sin vante skæve gang i ministeriet. Det betyder blandt andet, at han i al hast har skubbet nogle forslag igennem, som nok ikke vil blive særligt godt modtaget alle steder. Det er jo en smart måde: Skjul en træls nyhed i skyggen af en kæmpe store sag. For det viser sig nu, at sangeren Grethe F. fra Odense er kommet på finansloven i sidste øjeblik. Begrundelse: "Hun dyrker en sang-genre, der fortjener at blive udviklet".Trods vreden over den økonomiske håndsrækning, så tilslutter optiker Mogens M. Brille fra Odense sig dog begrundelsen. "Hun har virkelig brug for at udvikle sig - så kan hun måske en dag også synge". Denne udtalelse står dog helt for Mogens M. Brilles egen regning.
- Apropos sang, så er vi jo et godt stykke inde i sangens år, og det har vi jo ikke mærket meget til. Jo, vi har hørt radioens sang, hvor de politiske fløje i dansk politik samles for sammen med nyhedsoplæsere og sportsfolk at synge til den dansk kvinde. Men sangen bør i sagens natur komme mere i højsæde netop i år. Så derfor inviterer Krumme fra Hjørring til sang-træf netop i Hjørring. Det sker lørdag den 25. april i det store nye indkøbscenter Cosmopolitan i Hjørring. "Ja, det bliver stort at synge sammen, og der vil være pitstop og dopingkontrol og det hele skydes igang af borgermesteren i byen.... ham kan jeg nemlig godt lide, han hedder Olsen."
Det skulle være alt for denne gang.... see you
Venlig hilsen
nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR FOLK, DER VIL HAVE DIG TIL AT SYNGE
Saturday, April 26, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment