Friday, August 10, 2007

HUSKBLAD NEWS - 386

Sponsor-annonce:

Kære læsere

"Hvor er far mon henne nu?" - spørger vi i en gammel sang.... svaret lige nu er: Han er nede og læse news!

- Det er blevet kedeligt i Jomfrue Anes gade - alt for kedeligt. Det mener en gruppe aldrende byrådspolitikere fra Ålborg i hvert fald. "Det leben, der var i de gode gamle dage, er jo helt forsvundet - det er jo kontrol og nypuritanisme hele vejen igennem" udtaler en af disse, Herman Zonk. Gruppen har vakt opsigt efter en annonce på nette, hvor der bland andet stod: "Vi søger højt kvalificeret pøb el, helst af nordvestjysk etnisk oprindelse. Der forudsættes lapset og smagløs plebejer-
påklædning samt erfaring med vulgær gestikulering, kombineret med malerisk rendestenssprog". Det er så meningen, at de skal gå omkring og lave lidt sjov i gaden - vi er i hvert fald spændte.

- Langt de fleste spritdomme bliver faktisk afsagt af dommere, der selv har nippet for meget til de våde flasker under deres studietid. Sådan lyder den overraskende og meget forargende konklussion på en rapport udarbejdet af ingen ringere end Arne Melchiors nieche, den 38 årige fotomodel, Lizzy von der Oberlabben. "Det er jo for tidligt at regne ud hvad dette kommer til at betyde for hele måden vi dømmer alkoholikere på, men jeg tror seriøst, at det vil fører til kaos og mildere domme... bare et hurtigt gæt" udtaler den yderst charmerende og tiltalende, Lizzy.

Det skulle være alt for denne gang.... hold jer muntre.

vh

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR CHARMERENDE OG FULDE DOMMERE

Sponsor-annonce:


No comments: