Friday, June 22, 2007

HUSKBLAD NEWS - 379

Sponsor-annonce:
Kære læsere
Her er ugens billigste news, men med den største kreativitet og kvalitet.
- Vi skrev sidste uge, at det ikke gik særligt godt med udlejningen i Otto Leisners hårudlejningsbutik, men det er pludselig vendt. "Det nye boom her i sommervarmen er skaldpander. Efter Bjarne Riis´s afsløring af sit dooping-misbrug fik jeg allerede den første efterspørgsel og i denne uge er det virkelig gået stærkt" udtaler Otto Leisner glad. Men må erkende, at han har været nødt til at snyde lidt, da det ikke er Bjarnes isse folk er interesseret, men hans pressechef Brian Nygaards skallede isse. "Men de ligner hinanden, så jeg har bare streget Bjarnes navn over med en rød tusch og skrevet Brian i stedet. Det er der ingen der vil have ondt af" siger en glukkende Otto.
- Apropos Bjarne, så blev Bjarnes gule vindertrøje solgt for 750 kroner via Lauritz.com - den blev solgt til en dansk Skt. Hans-litterat Ole Madsen fra Bogense, der ønsker at bruge trøjen til sin heks i morgen, hvor der skal fejres Skt. Hans aften. "Ja, jeg ønsker alle onde tanker helt til Blocksberg" udtaler en benorvet Ole Madsen, der stadigvæk ikke kan få armene ned over at have fået trøjen så billigt. "Jeg var villig til at gå helt op til 830 kroner, så det må være et fund til de penge" udtaler Madsen skælmskt.
- Når vi nu snakker Skt. Hans, så vil vi gerne gør reklame for et Skt. Hans-arrengement her i Horne på det grønne hjørne overfor Købmand Claus. Foruden tale og bål, vil der også komme et musikalskt indslag i form af live-musik med Ivan Pruts Lemonadeorkester. De vil spille nogle af deres største hits, som vi kender dem fra Radio Skaga FM. Blandt andet deres seneste hits "En snaske Flaps" og "Et udkog af tarmen". "Vi glæder os allerede og er stolte over, at de har valgt netop Horne som spillested denne aften. Vi ved, at der er mange andre, der har haft bud efter dem" udtaler Johnny Iversen fra Horne.
Det skulle være alt for denne gang. Pas på lavtgående hekse i morgen
venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR HEKSE I GULE FØRERTRØJER
Sponsor-annonce:


No comments: