Friday, March 02, 2007

HUSKBLAD NEWS - 366

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Februar er en ganske kort måned, og derfor er det jo en ekstra stor glæde, at vi kan servere ugens uforkortede news:

- Vi fik ingen dansk Oscar med os fra Oscar-uddelingen natten til i mandags - der var ellers store forventninger til filmen "Efter brylluppet", men meget tyder på, at der gik politik i uddelingen. En af hovedpersonerne spilles nemlig af Rolf Lassgård, en svensker. Og lige siden Palme-mordet har der været et anstrengt forhold til netop Sverige fra Hollywoods side. "Det vil sige, havde Rol f Lassgård været nordmand, så havde Susanne Biers film vundet?" lød spørgsmålet og en fåmælt Jack Nicholson nikkede tørt til Deres udsendte medarbejder.

- Selve showet med Oscar-uddelingen varer jo mange timer, og skal man på toilet under dette show eller bare ud og få sig en pose jordnødder, jamen så er der personale i festtøj, der er ansat til at "fylde op". Der skal altid være folk, der sidder på stolene, så disse folk rejser sig igen, når man kommer tilbage. En af dem var faktisk den danske præst i Canada, Jørgen Flensted-Jensen. "Det var en fantastisk oplevelse - jeg har siddet stand-in for Leonardo de Caprio fra Titanic. Han virkede faktisk til at være en flink fyr" udtalte Jørgen, der også var i Hollywood i anledningen af at han gerne ville have Al Gore til at vise sin film om den globale opvarmning i Brylles Konfirmandlokaler. "Jeg kan jo ikke helt slippe Brylle" udtaler den kendte TV-prædikant med et glimt i øjet.

- Når vi nu er ved Oscar, s å vil vi indføre en filmpris for årets mest elendige film - "Årets Mikkel" bliver filmprisen kaldt. Så har I forslag til hvem, der skal komme i betragtning til "Årets Mikkel", så gå ind på hjemmesiden og indsend dit forsalg. Siden er www.sitecenter.dk/huskblad "Jeg er dybt beæret over at få en filmpris opkaldt efter mig" udtaler adm. direktør for Huskblad... der netop hedder: Mikkel. Læs mere om reglerne på hjemmesiden.

Det skulle være alt for denne gang - man må sige, at denne omgang stod i Oscars tegn... men I kan nok tåle lidt kultur fra tid til anden.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: Vogt jer for efterligninger og for "Årets Mikkel".

 

No comments: