Læs mere her
Kære læsere
Der er naturligvis glæde over hele linjen: Danmark er gravid!!! Ja, I ved det jo allerede, kronprinseparret er gravid og skal føde i maj næste år! Vi er glade her på Nyhedsredaktionen. Vi henviser til vores hjemmeside www.sitecenter.dk/huskblad under King Size, hvor du kan læse vores tanker om den kommende fødsel. Der er også kommet et spørgsmål til os fra Thit angående fødslen af den nuværende lilleprins, der jo nu bliver Storeprinsen... se spørgsmål og svar under "Royal faq" i King Size på vores hjemmeside... og husk: Du læste det først hos os.
- På grund af en gruelig fejl fik vi i HUSKBLAD NEWS 347 fortalt, at det var i forrige weekend, at der var DM i Sovs... det var naturligvis i den sidste weekend. Men det blev det ikke mindre spændende af. Det hele foregik i Hirtshals Nærbanes transithal i Hjørring og som spået blev det et voldsomt kapløb mellem sidste års vinder, københavnerpigen Elma Hansen, og den mangeårige vinder, Madmor Birthe fra Bellinge. Det var giganternes kamp - det var ikke bare salt og pebber der krydrede maden, nej, eder og forbandelser blandede sig også. Dommerne var faktisk delt i to lige store lejre, så det blev formanden for dommerne, Lars Hansen, der skulle træffe den endelige afgørelse: Valget faldt på sidste års vinder, københavnerpigen Elma Hansen. Begrundelse: "Hendes sovs kan også bruges til Hotdogs" udtaler dommer Lars Hansen. Madmor Birthe gled s tille ud af bagdøren, imens københavnerpigen Elma Hansen, blev båret på hænder og føder og overhældt den traditionsrige rød-grønne paprikasovs til tonerne af "Tak er kun et fattigt ord".
- Skagen er virkelig kommet på turisternes verdenskort efter at Bill Clinton gæstede byen for snart 3 uger siden. Den forhenværende præsident boede på Campingplads Nord i en lille lejet hytte - det var naturligvis tophemmeligt, at han skulle bo der, men efterfølgende er hytten blevet det rene tilløbsstykke. "Vi lejer hytten ud til 12 gange den almindelige pris" udtaler campingpladsens ejer, Villy Carlsen.
Sådan var nyhederne denne første rigtige efterårsuge.... god vind
venlig hilsen
Nyhedsredaktionen
PS: Vogt jer for efterligninger og for den traditionsrige rød-grønne paprikasovs
No comments:
Post a Comment