Friday, September 01, 2006

HUSKBLAD NEWS - 342

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Vi går straks til nyhederne

- I tirsdags var dagen, da vi fik chokket: Graversen kom alligevel ikke til Celtic - i første omgang gik rygtet, at han ikke bestod lægetjekket, men vi ved bedre!! For vores fodbold-nationalklenodium og "Hitman-look-alike" har jo aldrig været mere frisk. Nej, men han er ikke frisk på at spille i munkekutte, som alle nyere spiller fra Danmark pr. tradition bliver pålagt at spille i fra Celtics side. "En nærlæsning i de gamle arnaler fra vikingertiden binder klubben på hænder og fødder" udtalte historiestuderende Camilla Larsen fra Odder, der dog samtidig kunne give en smutvej ud af problemerne. Så Graversen og Celtic kan nu takke en før ukendt historiestuderende for en masse spændende kampe.

- DR-vejrprofeten Divia Das håber, at hendes næste opgave vil give folk indtryk af, at hun er en dedikeret og seriøs nyhedsformidler, ikke blot en vejrpige på tv. "Jeg vil gerne vise seerene, at jeg er i stand til at lave noget andet, inden de udelukkende ser mig som en kvindelig udgave af Henrik Voldborg" udtaler den yndige vejrprofetinde, der dog ikke vil ud med hvad en evt. anden TV-opgave skal bestå i.

- Hver eneste mandag-nat ruller nye afsnit af 24-timer over TV2-skærmen med forrygende afsnit med Jack Bauer og hele herligheden af CTU-vennerne. Imens vi sidder klinet fast til fjernsynet, så tænker vi ofte, at heldigvis er verden ikke sådan... men vi kan i dag afsløre, at den er sådan. Serien bygger på en sandfærdig historie - det eneste der er ændret er navnene og hvordan personerne ser ud... ellers er alt sandhed. Så ved I det!!!!

Det skulle være alt for denne gang

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR FODBOLDSPILLERE I MUNKEKUTTER

No comments: