Friday, August 26, 2005

HUSKBLAD NEWS - 291

Sponsor-annonce:
Brug for et nyt webhotel? www.acomma.com

Kære læsere

Her er ugens news:

- Nu gik den ikke længere!!! Den legendariske Jens Fup kendt fra det kulørte hæfte med soldaterhumor, Basserne, afgik ved døden søndag aften i sit hjem i Slagelse. Slagelse Kirke var fyldt til bristepunktet, da familie og venner i onsdags sagde farvel til den kære kendte tegneseriehelt. "Hans små finurlige bemærkninger, hans måde at sove på i selv de mærkeligste stillinger og hans opgør med "S´janten" har fulgt os nu i årevis og vil blive savnet ganske forfærdeligt" sagde en meget berørt sognepræst, Jørgen Flensted-Jensen. Jens Fup blev 54 år. Læs mere om Jens Fup på vores hjemmeside(www.sitecenter.dk/huskblad)

- I søndags sluttede det 24. minigolfturnering for blinde uden blindehund. Det var en forrygende turnering, hvor man dog ikke fik kåret nogen vinder, men hvor man rent faktisk fik spillet første indledende runde... hvilket aldrig før er sket. "Hvem ved... måske kan vi næste år komme frem til en finale og på længere sigt måske også finde en vinder. Men når de ikke kan finde hullet eller for den sag har meget svært ved at finde golfbolden, så er det jo en anelse svært, når vi kun har en weekend til turneringen" udtaler en meget tilfreds Jürgen Haltmann, formand for Dansk Blinde Golf.

- I weekenden kom forsvarsminister Søren Gade med den idé at der skulle flere soldater til Afghanistan og at disse skulle tages fra Kosovo. Onsdag-aften hev ministeren den "finanseringsmodel" i land og foreslog i stedet, at man tvangsindskrev 15% af alle KFUM-spejdere i alderen 7 år til 15 år og sender dem afsted. "Jeg tror de vil være god til at skabe en forståelse mellem dansk og afgansk kultur" råbte en glad minister fra sit soveværelsesvindue i privatboligen i Gentofte.

Det var alt for denne gang....

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR KFUM-SPEJDERE

Friday, August 19, 2005

HUSKBLAD NEWS - 290

Sponsor-annonce:
Vær med i konkurrencen og vind 2.000,- kr. Tilmeld dig her. Det er helt gratis at være med!
Læs mere her

Kære læsere

Den post-ferietræthed, der altid melder sig efter en sommerferie, har endnu ikke sluppet sit tag på Nyhedsredaktionen, men vi er vort ansvar voksent og klemmer ballerne sammen. For her kommer ugens sidste og første news:

- Microsoft koncernen meddelte tirsdag, at der ersluppet en ny virus løs, der sætter store dele af Windows 3.1 fuldstændig i stå. De kalder virussen for WONDER-OTTO, da forskellige Otto Leisner billeder fra tid til anden springer op på skærmen, imens HOPLA-kendingsmelodien spilles. Der er endnu ikke fundet nogen hjælp til de ramte computere, da de fleste af disse computere er så små og langsomme, at de ikke kan køre et antivirus-program.

- Når vi nu er ved Otto Leisner og de kendte, så har den 84 årige Orla Møller fra Giveskud sendt stegepande ind til den kartolske kirke, fordi der var dannet et billede af Jomfru Maria i fedtlaget efter dagens bacon var blevet stegt. Og ikke nok med det - ud fra billedet kom der en tekst med ordet "HOPLA". Så blev vi så klogere.

- Købmand Lorens i Århus fik sig noget af et chok, da han åbnede sin købmandsbutik mandag morgen efter weekendlukningen. I købmandsbutikken lå en forkommet engelsk faldskærmssoldat, der havde gemt sig bag hylden af morgenmadsprodukter under besættelsen, men indtil i dag altså havde gemt sig af frygt for at de tyske soldater stadigvæk var i landet. Han havde spist morgenmadsprodukterne og gået på toilet i grøntsagsafdelingen - men nu kunne han ikke længere. "Morgenmaden er snart så syntetisk, at min mave ikke kan tåle det" udtalte den engelske soldat til Deres udsendte, der var lige på pletten.

Det var ugens news.... håber på jeres opbakning og støtte... eller bare, at I må have en god weekend

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR SYNTETISK MORGENMAD

Thursday, August 18, 2005

Huskblads news online-service åbner

Efter en del efterspørgelsel vil vi nu fra fredag den 19. august kunne tilbyde news på vores hjemmeside. Velkommen!!