Friday, January 22, 2010

Huskblad News - 483

Kære læsere

På grund af ferie, har vi de sidste to uger ikke været i stand til at udsende Huskblad News... men nu er vi tilbage og friske igen!

- Den alternative guru, Lobster Madsen, har udgivet bogen, "Hvad kan jeg blive?". Du tænker nok, at det er da ikke nogen nyhed, for den læste jeg da i, da jeg gik i Folkeskolen! Ja, men det specielle ved denne bog er, at den behandler ikke jobfremtid, men livsfremtid. "Ja, jeg har skrevet en bog om reinkarnation, for det er da egentlig rigtig vigtig, at man gør sig tanker om hvad man vil lave i det næste liv, der venter én. Så det giver jeg mulighed for her i denne bog. Ja, man kunne jo kalde mig for en reinkarnationens skolevejleder".

- Vikaren for Anders Fogh Rasmussen, Fadbamsen Løkke Rasmussen, har haft en besværlig uge at kæmpe sig igennem. Ja, nu tænker I politik, men nej... hans kone har været hjemme på Færørene for at være med til en nevøs kobberbryllup. Så var det jo Lars Løkke selv, der skulle stå for madlavningen derhjemme... og det gik vist ikke så fantastifuldt for sig. "Ja, jeg har levet af forårsruller og ris hele ugen" udtrykker Løkke på sin facebook-side. "Så jeg glæder mig til at konen kommer hjem... selv om det så betyder, at vi skal leve af henkogt fårehjerner den næste måned... men hvad er ikke bedre end Daloons lune forårsruller?"

Det skulle være alt for denne gang...

god weekend

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR FORÅRSRULLER

Friday, January 01, 2010

Huskblad News - 482

Kære læsere

Rigtig godt nytår! - selv om I sikkert først læser dette langt op ad dagen, her 1. januar. Vi håber ikke, at I har gjort noget, som vi ikke ville gjort. Her er årets første news:

- Huskblad kan her til sommer tilbyde sine læsere at komme med på en rejse til Tibet – det nok sjoveste land i verden. Vi skal på tætteste hold følge de første spæde tiltage for at få bygget en Disney-World tema-park, bygget over de ni vigtigste lærersætninger i buddhismen. ”Der skal laves bedehjul på størrelse med siloer” siger rejseleder og Nyhedschef på Huskblad News, Kim B. Nielsen, der dog peger på, at rejsen nok også vil byde på kultur, da vi skal se en nyopsætning af skuespillet ”Buddhas fødsel”. Du kan allerede nu sætte et kryds i din kalender - vi rejser 1. juli.

- Father Butt, den kontroversielle præst, har ikke givet meget lyd fra sig de sidste år. Det skyldes, at han sidder og arbejder med en nyoversættelse af Det nye Testamente til moderne sprogbrug og billeder. "Verdens bedste nyheder skal også serveres, så alle forstår dem. Ingen forstår jo billedet med at det er lettere for en karmel at komme igennem et nøløje end det er for en rig at komme ind i Guds rige... jamen det med karmelen og nåløjet.. det er jo længe før blenderens tid, nu er det muligt". siger Father Butt, der dog ikke vil frem med hvor han har det ekspertviden fra.

Det var årets første news - vi ses i næste uge.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR EKSPERTVIDEN UDEN KILDEANGIVELSE