Friday, September 25, 2009

HUSKBLAD NEWS - 469

Kære læsere

Vi har oplevet en sand læserstorm efter sidste uges sammenligning af de to bøger "Dyrekirkegården" og "Processen mod Hamsun"... I er åbenbart vilde med litteratur... godt med et fælles "fodslaw". Hermed ugens news:

- Den kongelige danske hær er igen kommet i deffensiven, da endnu en bog truer danske krigsforberedelser i Afghanistan og Libanon. Det drejer sig om et genoprtyk af Erich Maria Remarques "Intet nyt fra Vestfronten". Vi har snakket med Oberst G. Daffy fra Hærens Attraktiv Tjeneste (forkortet H.A.T.).

- Hvad er det helt konkret, at I ikke bryder jer om ved bogen? Hvorfor et fogedforbud?

- Ja, det kan vi naturligvis ikke sige, for det er jo netop problemet. Det, som dybest set bekymrer allermest, er operationssikkerheden og vores mulighed for at operere i morgen, uden at nogen på forhånd ved hvordan vi griber sagen an. Så er der forholdet til samarbejdspartnere som fremmede magter og for eksempel politiet

- Men du ved godt, at den allerede er udgivet i mange lande, og at det bare er et genoptryk af en dansk oversættelse af Tom Kristensen?

- ???

- Jeg har den faktisk stående hjemme på min bogreol.

- Ja, hvad du har stående hjemme på din bogreol af kontra-revolutionært litteratur skal jeg ikke forholde mig til...

- Ja, og den er endda også filmatiseret? Med den tyske skuespiller Klaus Hüttel i hovedrollen.

- Ja, alt det er helt nye oplysninger for mig. Så ingen kommentarer.

Men alt i alt, så lyder Forsvaret til at have en rigtig vindersag her.... god weekend.

venlig hilsen

Nyhedsredkationen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR VIDERSAGER

Friday, September 18, 2009

HUSKBLAD NEWS - 468 - denne gang på Youtube

Kære læsere

 Hermed - ugens news, som du også kan se på vores youtube-side (http://www.youtube.com/user/huskblad)

- Det kom til heromsiggribende klammerier uden for SuperBrugsen i Hirtshals, da denne i sidste uge åbnede deres nye afdeling af økologiske henkogt frugt. ”Ja, vi tænkte os måske ikke om, da vi præsenterede begrebet ´køtilbud’ – og gjorde det muligt for vores kunder at de kunne overnatte ude på vejen. Det var åbenbart ikke alle vores kunder, der kunne håndtere presset, så politiet måtte lige give en hjælpende hånd med at få gemytterne lidt ned, men så kunne kunderne også tage den nye afdeling med økologisk henkogt frugt i brug” udtaler brugsuddeler og komis, Lars Manfredsen

 

- Vi nævnte i sidste uge, at HUSKBLAD opgraderer vores indsats på internettet ved at etablere en selvstændig hjemmeside på adressen www.huskblad.dk  - den får premiere fredag den 2. oktober. ”Vi har erkendt, at internettet er kommet for at blive – at internettet er fremtidens medie, et multimedie på mange måder. Derfor skal vi være på nettet mere offensivt og defensivt” udtaler den administrerende direktør Mikkel B.O.Christensen.

 

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

 

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR ØKOLOGISK HENKOGT FRYGT... ØH... FRUGT

 

Friday, September 11, 2009

HUSKBLAD NEWS - 467

Kære læsere

Så er er det atter blevet tid til ugens news:

- Vil du skjule irakiske flygtninge? En række præster og kendte folk har stillet sig op og sagt, at de er da villige til at gemme flygtninge hos dem... og dermed har de vel egentlig diskvalificeret sig til at gemme flygtninge, for hvem vil gemmes hos nogle,hvor politiet allerede ved, at der er en mulighed for at de gemmer sig dér? Så Huskblad mener, at det bare er et mediestunt. Men farfar er nok en af dem, man kan stole på, når han siger, at han da gerne vil skjule flygtninge, for han har gjrt det før... "Ja, jeg skjuler faktisk allerede nu 3-4 oppe på loftet" udtaler farfar "Mit hus er faktisk altid åbent for folk, der vil gemme sig - og det er faktisk rigtig praktisk, for så hjælper de mig i haven eller gør rent eller hvad nu lige er deres speciale... De ved -den ene hånd vasker den anden". En af flygtningene har faktisk været gemt hos farfar i 28 år - "det var stort det år, hvor vi fejrede "sølvbryllup" og Dansk Flygtningeservice kom med en lille flot blomst. Jeg har godt nok ikke fortalt ham, at han egentlig ikke behøves at gemme sig mere, for han er så god til at lave frikadeller".

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke går så godt md økonomien her på HUSKBLAD. Vi giver derfor ordet til den administrerende direktør, Mikkel B.O. Christensen, der netop er ved at tage en merkonomuddannelse i ledelse. "Hvad gør folk, når forandringens vinde blæser over landet? Ja, nogle bygger læghegn og andre bygger vindmøller... så det er bare i gang med at bygge vindmøller nu... i stedet for at lade det helefalde sammen, så skal vi satse stort... tænk outside the box. Det korte af det lange er, at vi køber en ny hjemmeside pr. 1. oktober - www.huskblad.dk Nu må det briste eller bære" råber en opkogt direktør.

Det var alt for denne gang husk at besøg os på vores facebook-side, hvor du vil finde mindre end det, du finder på vores hjemmeside.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB:VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR FORANDRINGENS VINDE