Wednesday, February 27, 2008

HUSKBLAD NEWS - 405

Kære læsere

Tiden er inde... nu er det fredag, weekenden banker på og det samme gør ugens hotte news:

- En hidtil ukendt udbrydergruppe af Kræftens Bekæmpelse har i den seneste uge hærget 3 solcentrer - de fleste lokaliseret i København. "Vi er lede og kede af at Kræftens Bekæmpelse ikke gør mere ved den fare, der lurer for hudkræft i de mange solsentre i Danmark. Det er blevet stuerent at tage sol... det vil vi gøre noget ved nu" står der på foreningens hjemmeside, www.stopsolarium.nu der dog netop er blevet lukket på begæring af Forsvarets Efterretnings Tjeneste.

- I søndags blev Europa et land rigere, nemlig Kosovo, og det har givet foreningen FOFABH ("Foreningen til Oprettelse af Frizone Als og bavarelse af Hassan-Nielsen") blod på tanden. De kæmper for at Als atter må blive en republik som den var i kølvandet på første verdenskrig i 1918. "Vi regner med at vi kan ridde på bølgen og så erklære os selvstændige omkring januar næsten år, lige inden januarudsalget" udtrykker en stærkt begejstret Jens Jensen, formand og måske øens anden præsident.

- Bagersvend Anders Frandsen fik i mandags en hjerneblødning, men en af de mere glædelige af slagsen. Det afstedkommer nu, at han er i stand til at tale alverdens sprog flydende. "Vi har aldrig oplevet sådan noget før, man det er jo ganske vist. Før kunne han knap nok tale tysk, men nu har vi registreret over 80 forskellige sprog, som han mestre uden vider. Han er et omvandrende mysterium for lægevidenskaben" udtaler hans svorger, dr. med. Charles Frandsen.

Det skulle være alt for denne gang

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR FINURLIGE HJERNEBLØSNINGER

Friday, February 15, 2008

HUSKBLAD NEWS - 403

Kære læsere

Det er blevet tid til at kigge lidt nærmere på ugen, der snart er gået:

- Det har været en urolig uge med ildspåsættelser ikke bare dér, hvor sådan noget foregår, nemlig på Vesterbro i København, men også i Kokkedal (er det ikke også København?) og i Århus. Og hvor vil vi hen med den oplysning? Jo, der er nemlig meget der tyder på, at det er en bølge af Mr X-inspireret vold. Det er i hvert fald Tommy Hardams holdning, som han plæderer for på sin nyeste plade, "Hvad storbyjunglen gemmer". "Ja, jeg kan tydelig se at det er ham - vi fik ham jo slået godt og grundig tilbage for 2 år siden på Ascensions Islands, men nu har vi ham altså tilbage igen med fornyet styrke. Jeg tror vi går en ond tid imøde" udtaler Tommy.

- En aktuel kommentar i lederform: Når vi nu er ved uro, så har det vagt en ikke ringe uro, at vores kronprins ønsker at være en del af det styrende organ for de olympiske lege. Man mener at det er en politisk rolle, som Frederik dermed påtager sig, og det går ikke for en apolitisk figur som landets kronpris og senere konge. Vi fra Huskblad mener hellere at kronprinsen skulle gå ind i handicap-OL, for de har meget mere brug for hans støtte, dem er der ikke så mange andre, der gider hjælpe. Der er nok af folk, der ønsker at være dér... ja, vores foreslag er at vi sender Brian Mikkelsen afsted. Han vil heller ikke blive savnet her i Danmark.

- Stuk bliver årets indretningshit - sådan lover Danmarks største boligkæde, 7-Eleven, der har specialiseret sig indenfor moderne indretningsprincipper. "Nu har vi Webergrillen i haven, Hæsten-senge og samtalekøkkenet, nu er turen kommet til loftet - folk er lede og kede af det statiske, nu vil de have stuk" udtaler talsmand for 7-Eleven i Danmark, Tommy Døgnåben.

Det var alt for denne gang... vi ses i næste uge.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR MR. Xs EVENTUELLE GENKOMST

HUSKBLAD NEWS - 403

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Det er blevet tid til at kigge lidt nærmere på ugen, der snart er gået:

- Det har været en urolig uge med ildspåsættelser ikke bare dér, hvor sådan noget foregår, nemlig på Vesterbro i København, men også i Kokkedal (er det ikke også København?) og i Århus. Og hvor vil vi hen med den oplysning? Jo, der er nemlig meget der tyder på, at det er en bølge af Mr X-inspireret vold. Det er i hvert fald Tommy Hardams holdning, som han plæderer for på sin nyeste plade, "Hvad storbyjunglen gemmer". "Ja, jeg kan t ydelig se at det er ham - vi fik ham jo slået godt og grundig tilbage for 2 år siden på Ascensions Islands, men nu har vi ham altså tilbage igen med fornyet styrke. Jeg tror vi går en ond tid imøde" udtaler Tommy.

- En aktuel kommentar i lederform: Når vi nu er ved uro, så har det vagt en ikke ringe uro, at vores kronprins ønsker at være en del af det styrende organ for de olympiske lege. Man mener at det er en politisk rolle, som Frederik dermed påtager sig, og det går ikke for en apolitisk figur som landets kronpris og senere konge. Vi fra Huskblad mener hellere at kronprinsen skulle gå ind i handicap-OL, for de har meget mere brug for hans støtte, dem er der ikke så mange andre, der gider hjælpe. Der er nok af folk, der ønsker at være dér... ja, vores foreslag er at vi sender Brian Mikkelsen afsted. Han vil heller ikke blive savnet her i Danmark.

- Stuk bliver årets indretningshit - sådan lover Danmarks største boligkæde, 7-Eleven, der har specialisere t sig indenfor moderne indretningsprincipper. "Nu har vi Webergrillen i haven, Hæsten-senge og samtalekøkkenet, nu er turen kommet til loftet - folk er lede og kede af det statiske, nu vil de have stuk" udtaler talsmand for 7-Eleven i Danmark, Tommy Døgnåben.

Det var alt for denne gang... vi ses i næste uge.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR MR. Xs EVENTUELLE GENKOMST

Sponsor-annonce:


Thursday, February 07, 2008

HUSKBLAD NEWS - 402

Sponsor-annonce:

Kære læsere

En uge er gået af februar, og "gotta ask yourself the question - where are you now?", som Engle for Evigt ville have sagt det. Men vi er ikke Engle for Evigt, men News for Evigt... her er tre styks:

- Nu er det ikke fordi vi er specielt ude efter Ny Alliance, men der er bare så meget stof i den forening, så vi ikke kan lade være. Naser Khader har jo altid været lidt vaks på fingrene, og ved siden af at han er partiformand, så render han også rundt og pusler med lidt VVS. Men kun hos kendte folk, som han regner med kan give lidt igen... du ved: Den ene hånd, der vasker den anden.  Det begyndte med at Helge Sander havde lidt med sine kloarkrør fra sin privatbolig, dem ordnede Naser lige i en håndevending, da han alligevel var til middag hos fam. Sander. "Jeg fandt ud af at jeg havde evnen til det, og fik straks efter lovning på at vores parti kunne komme med ind i den nye skolereform. Vi får altså lov til at stemme for den og komme med små forslag til rettelser bagefter. Embedesmændene laver en del kommafejl", og dem retter vi så" udtaler en glad partiformand.

- Apropos politik, så har næstforkvinden i Kvinder for Frihed, Lasse Mogensen, valgt at bryde med foreningen, som han mener er alt for politisk neutral og alt for politisk korrekt. "Vores forkvinde har gennem flere år lagt sin døde hånd over foreningen - nu er nok nok" sagde Lasse Mogensen i en kort replik til Deres udsendte. Han danner nu foreningen "Rumber for fred" og glæder sig til at sparke projektet i gang medio næste uge.

- Januar har altid været kendetegnet af januarudsalget, men hvad med februar? Ja, der er jo ikke meget at hente dér, og det vil handelstandsforeningerne i Hjørring, Hirtshals og Tuen gøre noget ved, for nu er lidt lidt nok. Og det er netop det deres handlingsplan hedder. "Vi har længe gået og barslet lidt med tanken om hvad vi forbrugsmæssigt kunne forbinde med februar, og er kommet frem til det simple: Nøgleringe. Hvert år skal man give 10 af ens nærmeste venner årets nøglering. På den nøglering skal der stå det pågældende års nummer, altså hvis det var i år ville det være 2008, og så skal giverens genitialer også være på nøgleringen, på den måde kan man gøre det lidt smart og personligt på en og samme tid". En genial idé, som vi her hos HUSKBLAD ONLINE kun kan bakke op, projektet søsættes i februar 2009.

Det var alt for denne gang... hold jer muntre derude.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR KVINDER FOR FRED

Sponsor-annonce:


Friday, February 01, 2008

HUSKBLAD NEWS - 401

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Så er det atter tid til news her på den 1. februar - går tiden ikke bare hurtigt? Nu er der kun 11 mdr. til det bliver nytår igen.

- Efter at Danmark blev Europamester i herre-håndbold i søndags, så bliver Otto Leisners hårudlejningsbutik i Bogense og Kgs. Nytorv nærmest belejret af folk, der ønsker at leje Ulrik Vilbek-hår, og Otto Leisner var klar, så han har stadigvæk nogle på lager. "Jeg begyndte allerede for 14 dage siden, da jeg kunne se hvor det bar henad. Men det tager faktisk ret lang tid at l ave hans hår - man skulle ikke tro det, men det tager faktisk omkring to timer fra jeg begynder til jeg har det færdige produkt". Otto er dog ikke begyndt helt fra bar bund på hele hans udvalg på omkring 50 stykker Vilbek-hår. "Efter valget sidste år, er der ingen, der ønsker at leje Jørgen Poulsen-hår, og med lidt sprayfarve og en hurtig studsning, kan man faktisk hurtig lave en Jørgen Poulsen-hår om til en Wilbek" udtaler en stolt Otto Leisner. Han overvejer dog snart at afhænde butikken, da han netop er fyldt de 91 år - men ingen af hans børn synes at være interesseret, så indtil han finder den rigtige fortsætter han.

- Når vi nu taler yoga, så er Jyllandsposten gået til angreb på Huskblad News med krav om at trække de påstande tilbage, som fejlagtigt blev bragt her på disse sider og dise mails. Jyllandspostens kulturredaktør Flemming Rose vil dog ikke gå yderligere ind på hvilke påstande, han ønsker at Huskblad News skal trække tilbage: "Det er ikke det, det kom mer an på.  Påstandene er forkert, og det kan dokumenteres". Adm. direktør for Huskblad Online, Mikkel B.O. Christensen, ønsker ikke at gå ind i debatten, men siger kort: "Stop flæberiet - og læg sag an mod os! Hvis I tør!" 

Det skulle være alt for denne gang - håber vi ses næste uge.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR JØRGEN POULSEN-HÅR

Sponsor-annonce: