Friday, May 18, 2007

HUSKBLAD NEWS - 375

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Det er atter blevet fredag og vi vil lægge alle vores bedste nyheder frem for jeres kvalitetsbevidste blik.

- Sidste fredag lovede vi nyheder om Nyalliance - og vi er rigtig glade for den tænkepause, som en uge har givet os. Man må jo sige, at den første uge af et parties liv er meget spektakulær, men så begynder det at blive dagligdag... vores store spørgsmål her denne fredag er: Hvor længe kan Nyalliance påberåbe sig at være nye? Ser man ud over supermakredets diske, så står der ofte "Nu med ny smag" . Og det holder 3-4 mdr.... Vores politiske iagttager spørger: Hvor længe varer det inden vi skal have gammelaliance? Vi har været inde på internettet, men ingen har indtil videre købt www.gammelalliance.dk så måske nogle kan tjene sig nogle håndører ved allerede nu at købe denne adresse til videresalg. Ja, så er idéen hermed givet videre.

- Imens en ny stjerne i en ny alliance røg til tops, røg en anden nedad... der er naturligvis tale om Danmarks biddrag til MGP: DQ med det store hit: "Drama-king". Og helt galt gik det for Vesteuropa, da de ellers gamle MGP-lande blev blæst fra podiet af en østlig vind. "Ja, jeg stemte på Sverige bare for at vise, at Østeuropa ikke bare sådan lige skal slippe afsted med kun at stemme på deres egen" udtaler en oprørt MPG-ekspert, Mikkel, der vil indlede en boycot på alle østeuropæiske varer.

- HUSKBLAD NEWS har ikke noget imod at " låne" nyheder fra andre medier... hvorfor opfinde den dybe talerken to gange. Vi blev derfor glad for i Weekendavisen at læse nogel af de forunderlige opdagelser, som Galathea-ekspeditionen havde med sig hjem til videre dansk forskning. Det lykkedes blandt andet ekspeditionen under ekstremt vanskelige forhold at hjembringe et glas vand taget direkte fra Stillehavet. "Det minder uhyr meget om vores eget saltvand" lyder den fantastiske landvindning. Det er jo fantastisk, hvor meget godt der er kommet ud af den jordomrejse...

Så gider vi heller ikke mere nu.... pas godt på jer selv denne weekend.

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR ØSTEUROPÆISKE VARER

Sponsor-annonce:


Friday, May 11, 2007

HUSKBLAD NEWS - 374

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Efter Storebededagsferien er vi igen tilbage for fuld udblæsning. Ved en fejl var vores computer sat til at udsende newsne klokken 15.00... det kan vi da ikke vente på, så nu sender vi dem ud manuelt!! Desvæære 2 timer forsinket

- Den aldrende rocker, Death Beans, har fundet en god metode til at supplere sin folkepension på: Blå Mandag. Han ruller de små konfirmander og tager alt hvad de har af værdi. "Jeg ved godt, at det kan virke unfair og også lidt sølle, men jeg har da mere brug for pengene end de m. Er du klar over, at de render rundt med over 40000 kroner på sig - og jeg har ikke engang rigtig råd til en snaps eller øl om dagen ud over dem, der skal bruges til at slukke tørsten" udtaler en travl Death Beans på vej mod Karolinelund i Ålborg.

- Der gik chok-bølger igennem den danske medicinalbranche, da Henrik Albertsen, der for 14 dage siden vandt Panodil-legatet udtalte, at han hellere løb en tur end spiste pillerne - dette bragte vi i HUSKBLAD NEWS - 373. Nu bliver Henrik Albertsen frataget sit livslange legat. "Vi kan jo ikke have en sundhedsguru gå rundt og bogstaveligt vælte sig rundt i panodiler uden så meget som at smage på dem. Sidste års vinder bruger endda pillerne i stedet for sukkerknalder i sin kaffe" udtaler Herman Panodil, ejeren af Panodil Danmark. Hvem, der i så fald skal have legatet er endnu uvist. Meget peger dog på bokseren Brian Nielsen.

- Apropos Brian, så er Monthy Pythons "Life of Brian" bliver nu lavet om til et computer spil til PS3. Det bliver gennemført med 3-D effekter og lyd, der fører én tilbage til de dejlige dage, hvor Monthy Pytons var på deres aktuelle højeste. Daniel Torsell-år har prøvespillet spillet her 14 dage før Danmarkspremieren. "Jeg fattede ikke en brik - der var jo ikke undertekster på og jeg kan ikke en skid engelsk" udtaler den noget skuffet Daniel, der dog ser frem til at der kommer en dansk version af spillet om 14 dage.

Det skulle være alt for denne gang - vi ses. Næste gang fortæller vi om Nyalliance!

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR IKKE AT KUNNE FORSTÅ EN SKID ENGELSK

Sponsor-annonce:


Friday, May 04, 2007

HUSKBLAD NEWS - aflyst

Sponsor-annonce:

Kære læsere

På grund af Store Bededag udgår HUSKBLAD NEWS.

På gensyn om en uge.

vh

Nyhedsredaktionen

Sponsor-annonce: