Friday, February 24, 2006

HUSKBLAD NEWS - 317

Sponsor-annonce:

Kære læsere
Newsne denne uge bærer præg af at det er den 24. februar - årets langsomste dag, så derfor kommer newsne ud lidt senere end normalt. Håber I vil bære over med os.

- Dansk Folkeparti arbejder netop nu på at få indarbejdet Socialdemokratiet i oversigten over terror-organisationer - begrundelsen skulle indtil videre være hemmelig, men det har noget at gøre med et løsgående missil. Forslaget møder dog allerede i sin nuværende form en stærk positiv velvilje og folk på Christainsborg er allerede ved at indstille sig på den nye virkelighed. DRs B&U-afdeling har lavet følgende tommelfingerregel for at identificere en evt. socialdemokrat: "Hvis én, du aldrig har mødt før, kalder dig ved fornavn under jeres første korte samtale, er han/hun aktiv socialdemokrat". Og ærligt talt.. det slår aldrig fejl.

- Det er nu kommet frem, at Horne Ungdomsskole i Nordjylland har deltaget i et gevaldigt mediestunt. Imens hele Nordjylland og også noget længere nede i landet troede, at en gruppe af skolens elever var i Nigeria, befandt de sig i skolens kælder. Det kommer dog ikke bag på speaker Zita fra TV2-Nord: "Jeg havde gennemskuet det, da jeg talte med en af lærerne... forbindelsen var alt for tydelig!" Det har ikke været mulig at få en kommentar fra skolens leder, der pt et på "ferie" i Thailand.

- Sociolog, Anne-Mette Heidegger, har afsløret, at længden af pølser hos landets pølsemænd er blevet mindre, imens tykkelsen derimod er uændret. "Det er tydeligt, at de er skrumpet ind med 23% over en årrække" udtrykker Heidegger "men det interessante er måske ikke tallene, men nok mest den konklusion, som hver læser selv må drage ud fa min afhandling" konkluderes med et stivt og yderst arrogant smil.

Det skulle være alt for denne gang.... eller som Piet Hein ville have udtrykt det: "Sol opstår og sol nedgår"'

venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

PS: VOGT JER FOR EFTERLIGNINGER OG FOR FEJLCITATTER FRA PIET HEIN

Friday, February 17, 2006

HUSKBLAD NEWS - 316 (NU MED HUSKESEDDEL)

Sponsor-annonce:

Kære læsere

Her er en splinterny omgang news:

- Den kendte TV-prædikant, Jørgen Flensted-Jensen, har netop afsluttet sin studieorlov i Italien, hvor han studerede den olditalienske kristendomsforståelses indvirken på salget af Feta-ost i Norditalien. Men det har ikke bare været studier, for pastoren har også været en tur rundt og se på seværdigheder. Og som uddannet ingeniør er han meget optaget af bygningsværker - her Det skæve tårn i Pisa. "Vidste I, at alskens kloge arkitekter og ingeniører har haft søvnløse nætter over "genopretningen" tårnet, der kosteder 210 millioner kroner. Og at nu er billetprisen hævet!" udtaler en vred og forarget Jørgen, der sidst var i Pisa på bryllupsrejse.

- Lonet Demand - Danmarks nationalpoet - har skrevet en ny digtsamling, kaldet "I lyset fra emhætten". "Efter at jeg er begyndt at komme sammen med Gerhard Schröder har jeg haft mange dybe stunder netop i lyset af emhætten. Gerhard øser ud af sin smerte og sin skønhed, så jeg græder altid, når vi er sammen" udtrykker en bevæget Lonet Demand. Digtsamlingen bliver udgivet på "Land og Folk"s trykkeri i Brabrand, Århus.

- En, der ikke er så glad for mænd for tiden, er madmor Birthe. Hun har endnu engang set sig sur på sin mand Death Bean... men hun har en evne til at generalisere værre end nogen politiker. "Jeg er led og ked af at alle mænd trækker ned i toilettet før de er færdige med at tisse - og at de så leger væddemål med vandet" udtaler en harmdirrende madmor på sin ugentlige telefonsvarer.

Det skulle være det sidste fra os.... men nej, som noget nyt vil vi i ny og næ bringe en ekstraservice, som enten kan informere eller være til praktisk hjælp. Her er så en huskeseddel, som en ekstra service. Huskeseddelen kan bruges når som helst og hvor som helst:

  • Brød
  • Frugt
  • Grøntsager
  • Kartofler
  • Müsli
  • Mælk
  • Olivenolie
  • Ost
  • Salat
  • Slik
  • Spaghetti
  • Yoghurt
  • Kød???

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

Friday, February 10, 2006

HUSKBLAD NEWS - 315

Sponsor-annonce:

Kære læsere

I den forgangne uge er vores nyhedsredaktion blevet truet telefonisk på grund af den verserende strid om Muhammed-tegningerne. Det er vi naturligvis kede af, men vi vil ikke lade os skræmme - så når vi ikke bringer noget sjovt om Muhammed er det ikke på grund af frygt, men på grund af respekt.

- I sidste uge fortalte vi om Lisbeth Pedersen, der ejer grillbaren i Voldsom-mose i Odense - hun ville brænde Dannebrog og sit sygesikringsbevis i solidaritet med muslimerne. Det vakte dog ikke den store opmærksomhed - ja, faktisk kom kun en lille håndfuld tilskuere frem, da hun bændte sine ting af. "Jeg er dybt krænket" udtrykker borgermester Jann, men ønsker ikke at puste yderligere til sagen. Den tyrkiske aman, Alfred Hansen, har dog rost og hilst Lisbeths skridt velkommen. 

- I dag åbner vinter OL i Italien med et brag, men der er ingen af de deltagende curlingpiger, der ønsker at bærer Dannebrog ind ved åbningsceremonien, ja, faktisk render de fleste af pigerne rundt og siger, at de kommer fra Finland eller Island. "Vi ordner det på den måde, at vi går med en tom stang, så er vi sikre på ikke at provokere nogen" udtaler anføreren Liselotte Haringer.

- Den kendte familie Egtved, har været på vinterferie i København, hvor de blandt andet har været på voksmuseum og det har virkelig sat noget i gang i den lille familie. "Vi vil hjem og lave samtlige amerikanske præsidenter ud af det vi kan finde i haven" udtaler familiens far, Søren Egtved "vores hjem skal på det internationale landkort". Men mon ikke det først bliver efter at krisen om Muhammed-tegningerne?

- Børnene i Hjørring er efterhånden blevet godt træt af Krummes tog, der kører hver lørdag formiddag op og ned af gågaden. Problemet er imidlertidig ikke kun toget men også børnenes forældrer, der bruger toget som en gratis transportmulighed til og fra indkøb. "Jamen det er jo bare for sjov", udtaler en fuldstændig opkogt Jørgen, far til 7-årige Mathias (Kilde: Reimer Bo Christensen)

Så slap vi igennem ugens news uden at nævne Muhammed-sagen ret meget. Vi ses i næste uge.

Venlig hilsen

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLIGNINER OG FOR TEGNINGER AF MUHAMMED

 

Friday, February 03, 2006

HUSKBLAD NEWS - 314

Sponsor-annonce:
Få den danske film Ambulancen til kun kr. 0,-
Læs mere her

Kære læsere

Lad os se tilbage på en forunderlig verden i en uge, som er præget af nogle tegninger tegnet for 4 måneder siden:

- Tonny Hansen, medlem af folketinget for partiet "De Grønne", har sin helt egen løsning på problemet med Muhammed-tegningerne: "Problemet er opstået på grund af globaliseringen, så løsningen må findes enten i en regulering af globaliseringen eller bedre, nemlig i et totalforbud mod globaliseringen". Til spørgsmålet om hans definition af globaliseringen bliver Tonny Hansen dog noget mundlam: "Det er noget med McDonnalds og internettet".

- I et forsøg på at komme udenom problemerne har Arla nu bestemt, at de vil flytte hovedkvarteret for sin virksomhed til de baltiske lande, der indtil videre har holdt sig uden for problematikken omkring Muhammed-tegningerne. "Så vil vi ikke længere være et dansk firma, men et baltisk firma, og så kan de sure folk i Kina og Saudi-Arabien igen købe dansk, dog uden at vide det" udtaler en klatøjet, Johnny Hansen fra Arla-Express.

- Lisbeth Pedersen, der ejer grill-kiosken i Voldsom-mose i Odense, vil her i weekenden brænde et Dannebrog samt sit danske sygesikringsbevis for at vise, at hun sympatiserer med muslimerne i deres had mod Jyllandsposten. "Jeg er jo egentlig nødt til det - jeg kan mærke en kraftig nedgang i salget af burgermenuer samt i salget af stjerneskud". Vi vil på fredag fortælle om hvordan hendes aktion er blevet modtaget.. og vi vil have friske reaktioner på hændelsen, der allerede nu møder skrape fordømmelser fra folk, der intet aner om hvad der skal foregå.

Vi slutter for nu... det er en spændende tid vi lever i - ikke siden Knud den Helliges kanonisering, har Danmark været så meget på verdens læber.

Venlig hilsen - med opfordring til at købe dansk som aldrig før

Nyhedsredaktionen

NB: VOGT JER FOR EFTERLININGER OG FOR GLOBALISERINGEN